Kom i dialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører samt netværk med tyske og danske aktører

Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kom i dialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører samt netværk med tyske og danske aktører

25. september 12:00 - 16:30

Er du interesseret i at høre mere om nuværende og kommende innovative byggeprojekter i Danmark og Tyskland samt møde nogle af regionens bygherrer, rådgivere, entreprenører og leverandører, så kom med, når Building Network og Dansk-Tysk Handelskammer inviterer til eksklusiv netværkskonference tirsdag d. 25. september.

Konferencen finder sted på Designmuseum Danmark, der ligger i midten af Københavns historiske centrum, mellem turistmagneter, havnebade, virksomheder og gallerier, som udgør et levende arbejdsarkiv og indgang til Danmark som designdestination. Vi starter med networking lunch kl. 12.00 på Cafe Klint og programmet slutter kl. 16.30.

På konferencen kan du bl.a. høre og tale med:

  • Hochtief
    Projects and Pipeline in Denmark
  • Benedikt Scholler, Branch Manager, Drees & Sommer Advanced Building Technologies GmbH Intelligent building systems and the Cube Berlin project
  • Johannes Hegger, Board Member, HHS Planer + Architekten AG
    Building technology and bioclimatic architecture

Den nye metrolinje til Nordhavn – Foto: By & Havn

HOCHTIEF Infrastructure i Danmark præsenterer deres nuværende og kommende projekter, herunder arbejdet på forlængelsen af den kommende metrolinje M4, som snart går i gang og forventes færdigt i 2024.

HOCHTIEF er sammen med VINCI Construction Grands Projets, Rhomberg Bahntechnik GmbH og EFACEC Engenharia e Sistemas, i fuld gang med at projektere det store infrastrukturprojekt til 9,1 mia, som går fra Orientkaj i Nordhavn ind over det centrale København via Cityringen og ud til Sydhavn.

Cube Berlin – Foto: Drees & Sommer 

Drees & Sommer er partner for bygherrer på rådgivning, planlægning, konstruktion og drift og er bl.a. specialiseret indenfor Smart Buildings.

Cube Berlin bliver når den står klar i 2019 en stærkt digitaliseret kontorbygning, hvor en central ”hjerne” skal lære af sine brugere og tilpasse sig deres individuelle behov.

Drees & Sommer har ud over at levere generel teknisk support til projektet såsom facadeteknik, energidesign og certificering, stået for implementeringen af ​​den integrerede digitaliseringsplan for bygningen.

Nyt Bispebjerg Hospital – Foto: Region Hovedstaden

I Danmark er Drees & Sommer bl.a. bygherrerådgiver for det planlagte Akuthus for Nyt Hospital Bispebjerg, som i 2018 bliver udbudt som totalentreprise til knap 1,5 mia.

Totalrådgivere er et konsortium af KHR Architecture A/S, EYP Health og Arup med underrådgiverne Urban Lab, Niras A/S og Lohfert & Praetorius A/S

 

Dialog og netværk

Mellem oplæggene vil der være mulighed for at komme i dialog med dagens talere og netværke med de øvrige deltagere. I pauserne kan oplægsholdere og deltagere nyde en af Københavns fineste Rokokobygninger, det tidligere Kongelige Frederiks Hospital, som i begyndelsen af 1920’erne istandsættes og nyindrettes til museumsformål af arkitekterne Ivar Bentsen og Kaare Klint.

Tyske virksomheder vil desuden præsentere og udstille nye produkter til det danske marked.

Arrangementet afholdes på engelsk.

Tilmelding

Arrangementet er åbent for alle, der har tilmeldt sig ved at sende for- og efternavn, firma, cvr. nr., e-mail og mobilnummer til Mickey Lund ml@buildingnetwork.dk eller 93 85 75 75. Vores automatiske tilmeldings- og betalingssystem er ved at blive opdateret på grund af EUs nye persondataforordning og vil snart være klar igen.

Offentliggørelse af deltagerliste og formidling af kontaktoplysninger 

Ved tilmelding til vores netværkskonferencer giver du normalt samtykke til at dit navn og virksomhed bliver vist på den foreløbige deltagerliste på buildingnetwork.dk før, under og efter hvert arrangement.

Listen sendes endvidere ud på mail til alle deltagere og samarbejdspartnere 1-2 dage før arrangementet samt uddeles i en printet udgave til arrangementet.

Såfremt du ikke ønsker, at vi synliggør og deler dine kontaktoplysninger med deltagere, arrangører eller konferencesteder, som vi afholder arrangementet i samarbejde med, bedes du venligst give os besked til os på contact@buildingnetwork.dk.

 

Detaljer

Dato:
25. september
Tidspunkt:
12:00 - 16:30

Arrangør

Dansk-Tysk Handelskammer
Telefon:
33411046
E-mail:
info@handelskammer.dk
Hjemmeside:
http://www.handelskammer.dk/dk/

Sted

Designmuseum Danmark
Bredgade 68
København K, 1260 Danmark
+ Google Map
Telefon:
33 18 56 56
Hjemmeside:
https://designmuseum.dk/

Arrangementer

Seneste nyt