Høj efterspørgsel på hotelovernatninger sætter flere nye hotelprojekter igang

Antallet af hotelovernatninger på det Skandinaviske marked er steget betragteligt de seneste par år og mange nye hotelprojekter er nu på tegnebrættet. Udviklingen er primært drevet af en markant vækst i turismen og i MICE-segmentet (Meetings, Incentives, Conferences & Events/Exhibitions).

Den 24. maj deltog Building Network på den 9. årlige NHC Conference 2018 på Raddison Blue i København for at danne sig et overblik over hotelmarkedet og komme i dialog med de mange danske og udenlandske beslutningstagerne på de kommende projekter.

Konferencen er siden 2009 vokset til at blive den førende nordiske hotelinvesterings- og udviklingsbegivenhed og byder på omfattende viden og informationsudveksling med en kombination af præsentationer, interviews og panel diskussioner med ledere fra det nordiske og internationale hotelmarked.

Se videoindslaget fra konferencen herunder.

Høj efterspørgsel og gode fremtidsudsigter

Tendensen med høj efterspørgsel på hotelovernatninger ser ud til at fortsætte, hvilket man også kunne se af de mere end 200 fremmødte investorer, udviklere, finansfolk og operatører, som var mødt op for at lave nye aftaler og netværke med hinanden.

Building Network kan efter længere tids research og deltagelse i konferencen rådgive og dele sin unikke viden omkring de kommende hotelprojekter i forhold til forventet entrepriseform, størrelse, byggestart, tilknyttede projektledere, hotelinvestorer, rådgivere og evt. entreprenører samt link til relevante artikler omkring projekterne.

Kontakt Mickey Lund på 93 85 75 75 eller ml@buildingnetwork.dk for mere information og tilbud på hjælp til at komme i dialog om de kommende hotelprojekter.