7 medlemmer udstillede på Building Green

IMG_9101

Danmarks største fagmesse for bæredygtige og energieffektive bygninger blev afholdt for 5. gang og blev den hidtil mest besøgte med 5.623 besøgende over 2 dage. Ud af de 150 udstillere havde 7 af netværkets medlemmer valgt at deltage. 

Malmos søsterselskab Zinco Denmark havde gjort et scoop og fået landskabsarkitekt Steven L. Cantor fra New York til at fortælle om den helt unikke 2,4 km grønne tag-park, som løber gennem 4 af Manhattans kvarterer.

IMG_9087

Et af vores seneste medlemmer RGS90 opfordrede til dialog om fremtidens muligheder og fremlagde visionen om at være Danmarks førende miljøvirksomhed.

Td-K udbredte budskabet om, hvordan det er let og miljørigtigt at anvende it og telekommunikation til at understøtte forretningen og spare energi.  

Steni Danmark A/S fortalte, hvordan deres facade, tag og interiørplader, som er produceret med vedvarende energi og er kemisk neutrale gør bæredygtig og æstetisk byggeri muligt.

Ovenlyskampagniet fremviste en række innovative ovenlys-, glastags- og brandventilationsløsninger.

Viessmann udstillede varmetekniske produkter indenfor ventilation, solenergi, varmepumper, olie- og gaskedler og

IMG_9095

Landinspektørfirmaet LE34 fik stor synlighed omkring dronetermografi og dannelsen af tredimensionelle modeller, der afslører utætheder og sikrer mere effektiv energirenovering.