Jagerpiloterne har altid været forreste frontlinje. Døgnet rundt, året rundt er de på vagt for at
forsvare det danske kongerige. Til enhver tid skal kampfly være i luften i løbet af få minutter og
klar til at møde en mulig fjende.
Det er med andre ord lige dele stolthed og ærefrygt, da Hotri blev udvalgt til at bygge det nye
køkken til F-35 Campus Skrydstrup.
Projektchef Karen Johansen fra Forsvaret Ejendomsstyrelse fortæller i et interview: “at det er et
byggeri, der skal give nærhed mellem kollegaer”. Det er nemlig første gang, at både jagerpiloter og
Ground Crew er samlet på samme lokation.
Flyvestation Skrydstrup er operationel, hvilket betyder; at man oftest er på vagt i 24 timer samme
sted, og at dagene uundgåeligt vil blive rutineprægede og kun afbrudt af måltiderne. Med andre
ord er det nye køkken måske det vigtigste rum for en velfungerende hverdag på den nye campus.
Køkkenet er designet med to parallelle serveringslinjer, så måltiderne kan afvikles hurtigst muligt.
Drikke-buffeten er tættes på bordene, så man lige kan snuppe et ekstra glas uden at forstyrre
flowet. Den kolde buffet er oftest mere tidskrævende, så her er der gjort ekstra plads med et tredje
bord i midten. Samtidigt er der gjort plads til, at køkkenpersonalet kan servere det varme måltid
direkte i køkkenet fra de to varmeplader på hver sin side af induktionskomfuret.
Løsningen er både tænkt som et anretterkøkken, hvor maden kommer udefra og et
produktionskøkken med plads til alle arbejdsstationerne. Fleksibilitet er keyword i løsningen med
forberedt plads til mobile arbejdsstationer, stikvogne som kan tages direkte fra kølerum til ovn, en
opvask man hurtig kan opskalere samt frigjort plads til en ekstra kaffeløsning.
Alt i alt kan Hotri i ikke lade være med at føle, at den nye campus er et helt særligt sted. En
opgave man kun får lov til at være en del af en gang i arbejdslivet.
Kontakt:
Carsten Hansen
Hotri Storkøkken
M +45 29 76 03 93
cah@hotri.dk