
Den dansk-tyske Fehmarn Link Business Conference den 8. juni nærmer sig, og mere end 350 deltagere og 50 udstillere er nu på plads. Femern A/S oplyser i deres seneste pressemeddelelse, at de har underskrevet betingede kontrakter med de valgte entreprenører på de fire store tunnelkontrakter og sætter dermed skub i forventningerne hos potentielle underleverandører i regionen.
På konferencen får deltagerne mulighed for at møde repræsentanter fra de vindende konsortier
Programmet for den dansk-tyske Fehmarn Link Business Conference 8. juni er klar, og det er nu sidste chance for at tilmelde sig samt at bestille en stand på konferencen.
På konferencen får deltagerne mulighed for at møde repræsentanter fra de vindende konsortier.
“Vi er meget glade for, at de internationale entreprenørkonsortier og de danske entreprenører deltager i konferencen. Det giver os alle mulighed for at lære de virksomheder at kende, som skal stå for realiseringen af Femern Bælt projektet,” siger Stig Rømer Winther.
Konferencen sigter først og fremmest mod små og mellemstore virksomheder, der ønsker at blive underleverandører på udbygningen af Ringsted-Nykøbing Falster jernbanen og den kommende Femern Bælt tunnel.
”Vi forventer stor deltagelse på konferencen. Der er plads til 400 deltagere, så deltagelse bliver efter først-til-mølle princippet,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Bælt Development, der er arrangør af konferencen i samarbejde med Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, industri- og handelskamrene IHK Schwerin og IHK Schleswig-Holstein samt FehmarnBelt Business Council.