Travbyen – ny bydel med bæredygtighed, fællesskab og leg som bærende værdier

Travbyen er et flot eksempel på fremtidens byudvikling, hvor klimaambitioner, hverdagsliv og stedets identitet går hånd i hånd – Illustration: AART / Travbyen

Hvordan forvandler man en tidligere travbane til en levende bydel, der inviterer til fællesskab, bevægelse og bæredygtig hverdag?

Midt i Billund er visionerne for Travbyen ved at tage form – et nyt bykvarter, hvor KIRKBI gentænker, hvordan fremtidens by kan bygges med både mennesker, natur og klima i centrum.

Her, hvor heste engang satte tempoet, opstår nu en bydel præget af grønne forbindelser, legende byrum og en tæt sammenhæng mellem boliger, hverdagsliv og landskab. Travbyen er planlagt som et mangfoldigt kvarter med boliger, lokale funktioner og fællesfaciliteter – bundet sammen af stier, opholdsrum og natur, der inviterer til udeliv og møder på tværs.

Projektet har samtidig et klart klimamæssigt afsæt. Med fokus på kompakte bystrukturer, biogene materialer, genbrug og robuste løsninger viser Travbyen, hvordan storskalabyggeri kan realiseres med markant lavere klimaaftryk – uden at gå på kompromis med arkitektonisk kvalitet eller liv mellem husene.

På vores kommende konferencen i Storkøbenhavn giver Christian Nørgaard projektdirektør hos KIRKBI, et indblik i ambitionerne og deler erfaringer fra arbejdet med at omsætte visioner om bæredygtighed, fællesskab og leg til konkrete greb i byplan, arkitektur og samarbejde.

Leg, udeliv, natur og boliger med et lavt CO2-aftryk er helt centrale temaer i udviklingen af i Travbyen – Illustration: AART / Travbyen

Nogle processer accelererer først, når de bliver forenklet – Illustration: Ittaouil Modular

Hastighed som strategi – Den industrielle overtagelse af byggepladsen

Byggebranchen har længe været præget af forestillingen om, at kompleksitet nødvendigvis tager tid. Men måske er det ikke kompleksiteten, der forsinker os – snarere måden, vi har vænnet os til at arbejde på.

Hos Ittaouil Modular Group er processen gentænkt fra grunden. Ikke som en optimering af det velkendte, men som et skift i logik: fra fragmenterede beslutninger og ventetid til et sammenhængende forløb, hvor data, produktion og montage taler samme sprog fra første streg til indflytning.

Abdel Benjamin Ittaouil arbejder med en systemisk tilgang til byggeri. Projektet starter ikke på byggepladsen, men i overblikket. Avancerede digitale værktøjer skaber hurtigt klarhed over økonomi, risici og arkitektoniske valg, så beslutninger kan træffes tidligt og på et solidt grundlag. Herefter følger en præcis og strømlinet udførelse, hvor skruefundamenter og let byggemodning reducerer indgreb i jorden og minimerer ventetid.

Produktionen flyttes væk fra den åbne byggeplads og ind i kontrollerede rammer. I fabrikkerne tager boliger form under stabile forhold, inden de transporteres, samles og tilsluttes på stedet. Det giver et forløb, hvor tempo ikke handler om hastværk, men om fraværet af unødige stop.

Resultatet er et byggeri, hvor det manuelle kaos erstattes af en industriel rytme – og hvor nøglefærdige boliger kan realiseres på 30–60 dage som en konsekvens af struktur, ikke som et løfte.

Når beslutninger træffes tidligt, begynder byggeriet – Illustration: Ittaouil Modular

Experimentarium, Hellerup. Foto: Adam Mørk.

Hvordan fremmer man investeringer i omdannelse og bevaring – og hvordan gør man klimaaftryk målbart fra de tidlige faser?

Head of Transformation and Conservation og ph.d. i transformation, Stina Rask Jensen fra arkitektvirksomheden CEBRA, fortæller om barrierer og muligheder i de tidlige investeringsvalg i dialogen mellem bygherre og arkitekt.

Hun deler indsigter fra to igangværende Bevar Mere-projekter.

Projektet “LCA Volume”, som gennemføres i samarbejde med Aarhus Universitet, har til formål at sænke klimaaftrykket ved at synliggøre CO₂, før man lægger sig fast på bygningstyper og geometrier.

I samarbejde med en række investorer undersøger det andet projekt, “Bevar Mere, Mere Værdi,” hvordan klimaaftryk og sociale gevinster kan indgå i investeringscasen for omdannelser og dermed kvalificere bevaring som et alternativ til nybyggeri.

Her samler CEBRA og Søren Jensen investorer, forskere og brancheaktører for at undersøge, hvordan sociale og miljømæssige faktorer kan integreres i den klassiske investeringscase. Målet er at skabe et stærkere beslutningsgrundlag og vise, hvornår renovering og transformation ikke blot er det ansvarlige, men også det konkurrencedygtige og langsigtede investeringsvalg.

Willesmoesgadekarréen, Aarhus. Foto: Mikkel Frost.

Hvordan bygger vi bro fra den bygningskultur, vi kender, til en mere bæredygtig arkitektur i fremtiden? 

Det Maritime Skolehjem i Helsingør – et hjem for bådebygger- og sejlmagerelever, hvor arkitektur forener historie, identitet og bæredygtighed og skaber rammerne for fremtidens læring og fællesskab. – Tegnestuen LOKAL og LOOP

Langs Helsingørs maritime bykerne, hvor fortællinger om håndværk, søfart og byliv stadig sidder indlejret i murstenene, og i Fredericia, hvor nye eksperimenter med lavt klimaaftryk skyder frem mellem kanaler og kajkanter, arbejder Tegnestuen LOKAL med arkitektur, der lytter, før den taler. Her er transformation og nybyggeri ikke hinandens modsætninger, men stemmer i den samme samtale – mellem fortid og fremtid, mellem det byggede og det levede liv.

Et tydeligt eksempel er Det Maritime Skolehjem i Helsingør. I skyggen af Kronborg og omgivet af tung kulturhistorie formes et nyt hjem for bådebygger- og sejlmagerelever fra hele landet. Her skal unge mennesker bo, lære og leve. Arkitekturen gør mere end at give tag over hovedet: den indfanger historiens vingesus, åbner for fællesskab, skaber sociale rum og peger fremad med bæredygtige løsninger, robuste materialer og en fin fornemmelse for stedets skala og identitet.

Et andet eksempel finder vi i MiniCO₂ Etagehusene i Fredericia. Her bidrager Tegnestuen LOKAL som en del af teamet til at gentænke, hvordan vi bygger tæt og højt med markant lavere klimaaftryk. Tegl, træ og beton testes side om side – ikke som konkurrenter, men som læringsredskaber. Arkitekturen bliver et levende laboratorium, hvor materialer, konstruktioner og livscyklus smelter sammen i én samlet fortælling om ansvar, viden og langsigtet kvalitet.

I sit oplæg deler partner Christopher Carlsen erfaringer fra både transformation og nybyggeri – fra nænsom viderebygning til modige eksperimenter med nye løsninger. Han viser, hvordan arkitektonisk kvalitet, bæredygtighed og økonomisk realisme kan forenes, når beslutninger træffes tidligt. Det bliver en fortælling om at skabe bygninger, der ikke blot står i landskabet – men indgår i det, former det og giver det videre til næste generation med ansvar.

MiniCO2 Etagehusene gentænker det murede etagehus med moderne tegl produkter med markant lavere CO2-footprint – Foto Claus Fisker

Når Forsvaret bygger nye rammer

Etablissement- og terrænkommandoen skal opføre nye materiel- og mandskabsfaciliteter på en række kaserner rundt om i hele landet – Illustration Rørbæk & Møller Arkitekter

Hvordan bygger man rammer, der kan holde til en ny virkelighed?
Hvordan skaber man plads til flere mennesker, nye funktioner og et markant højere beredskab – uden at gå på kompromis med kvalitet, tempo og samarbejde?

Danmark står midt i en historisk udvidelse og modernisering af Forsvarets fysiske rammer. I de kommende år igangsættes en lang række projekter, hvor kaserner, træningsfaciliteter, flypladser og operative støttefunktioner ikke blot udvides, men gentænkes fra grunden for at kunne understøtte fremtidens behov.

Her handler det ikke kun om mursten og kvadratmeter.

Det handler om at skabe robuste, fleksible og tidssvarende miljøer – rammer, der fungerer i hverdagen, kan tilpasses hurtigt og understøtter samarbejde på tværs af funktioner og fagligheder.

På vores konference i Storkøbenhavn giver kontorchef og chef for Bygge- og Anlægsafdelingen i Etablissement- og Terrænkommandoen, Daniel Aarup-Kristensen, et unikt indblik i hvad der skal bygges, hvor det sker – og hvornår beslutningerne træffes.

Du kan blandt andet blive klogere på:

• kommende bygge- og anlægsprojekter
• hvilke leverancer, kompetencer og samarbejdspartnere der er brug for
• hvordan man konkret kan blive leverandør til Forsvaret – og hvad der lægges vægt på

Opgaverne spænder bredt: fra nybyggeri, renoveringer og udvidelser til midlertidige faciliteter, der skal fungere her og nu. Tempoet er højt, mange valg træffes tidligt, og der er behov for aktører, der kan tænke helhedsorienteret, levere robust kvalitet og arbejde tæt sammen i praksis.

Det er et sjældent indblik i en byggeagenda, hvor skala, tempo og samarbejde går hånd i hånd – og hvor fremtidens løsninger ikke bare planlægges, men skabes i fællesskab.

PensionDanmark og MT Højgaard skal bygge moderne, funktionelle og fleksible indkvarteringsfaciliteter til Forsvaret – Illustration Ardess Architecture & Design

Program

11.45 Registrering og udlevering af navneskilte

12.00 Frokost

13.00 Travbyen – ny bydel med bæredygtighed, fællesskab og leg som bærende værdier
v/ Projektdirektør Christian Nørgaard, KIRKBI

13.30 Hastighed som strategi: Den industrielle overtagelse af byggepladsen
v/ Direktør Abdel Benjamin Ittaouil, Ittaouil Modular Group

13.45 Bevar Mere: Klimaaftryk som tidligt investeringsparameter
v/ Head of Transformation & Conservation, Stina Rask Jensen, Cebra Architecture

14.15 Netværk med talere og deltagere – 

15.00 Arkitektur, der bygger bro mellem kulturarv, innovation og klimakrav
v/ Arkitekt og partner Christopher Carlsen, Tegnestuen LOKAL

15.30 Når Forsvaret bygger nye rammer
v/ Kontorchef og chef for Bygge- og Anlægsafdelingen i Etablissement- og Terrænkommandoen, Daniel Aarup-Kristensen

16.00 Netværk med talere og deltagere

16.30 Afrunding

Foreløbig deltagerliste

Dialog og netværk

Foto: Building Network