Få pladser tilbage til konference om fremtidens byudvikling, transformation og forsvarsbyggeri – Sidste frist for tilmelding onsdag den 4. marts

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Få pladser tilbage til konference om fremtidens byudvikling, transformation og forsvarsbyggeri – Sidste frist for tilmelding onsdag den 4. marts

9. marts 12:00 - 16:30

Hvordan formes fremtidens byer og byggerier?

Vores byer er i konstant bevægelse. Tidligere industriområder forvandles til levende bykvarterer, nye bydele vokser frem, og eksisterende byrum gentænkes med fokus på klima, funktionalitet og menneskelig skala. Overalt mødes fortidens spor og fremtidens ambitioner – i mursten, kajkanter, og nye byrum.

I dag handler byudvikling ikke kun om at bygge nyt. Det handler om at transformere klogt, udnytte eksisterende ressourcer bedre og skabe fleksible strukturer, der kan udvikle sig over tid. Det handler om at forene bæredygtighed, innovation og arkitektur – og om at omsætte visioner til løsninger, der fungerer i praksis.

Netop disse temaer er i centrum, når vi den 9. marts 2026 samler Kirkbi, Cebra Architecture, Tegnestuen LOKAL, Forsvarets Etablissement- og Terrænkommandoen og andre bygherrer, projektudviklere, byplanlæggere, investorer, arkitekter, ingeniører, entreprenører og udvalgte leverandører på Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference. Her mødes beslutningstagere og praktikere for at dele erfaringer, konkrete cases og perspektiver på, hvordan fremtidens byer og bygninger formes – i samarbejde og i virkeligheden.

Eftermiddagen bliver et levende møde mellem strategi og håndværk, vision og virkelighed. Deltagerne får indsigt komplekse transformationsprojekter og nye bæredygtige løsninger – samt mulighed for at opbygge relationer, der kan føre til konkrete samarbejder.

Her skabes ikke bare dialog. Her skabes grundlaget for fremtiden.

Konferencen planlægges og afholdes i samarbejde med vores eksklusive konferencepartnere og udstillere, som præsenterer innovative løsninger og produkter til byggeriets værdikæde. 

Ittaouil Modular Group (@snowballenterprise) • Facebook

Ittaouil Modular Konstruktion – Fra modular arkitektur og AI til produktion i industriel skala
https://ittaouilgroup.dk/

Nova Tegra International – ModulArtecture
https://novategra.dk/

BAYO.S skruefundamenter – til gavn for byggeriet og fremtidens generationer
https://www.bayosystem.com/

Equitone by Etex – en ny dimension af arkitektonisk frihed

https://www.equitone.com/da-dk/

Re-claim – Nature’s skin, reimagined for architecture

https://re-claim.dk/


Foto: Building Network

Konferencen samler et eksklusivt netværk af byggeriets værdikæde til en dag fyldt med inspiration, indsigt og netværk, hvor vi sammen udforsker, hvordan fremtidens byer kan vokse med omtanke – og hvor mennesket, fællesskabet og klimaet er med fra første streg på tegnebrættet.

Travbyen – ny bydel med bæredygtighed, fællesskab og leg som bærende værdier

 

Travbyen er et flot eksempel på fremtidens byudvikling, hvor klimaambitioner, hverdagsliv og stedets identitet går hånd i hånd – Illustration: AART / Travbyen

Hvordan forvandler man en tidligere travbane til en levende bydel, der inviterer til fællesskab, bevægelse og bæredygtig hverdag?

Midt i Billund er visionerne for Travbyen ved at tage form – et nyt bykvarter, hvor KIRKBI gentænker, hvordan fremtidens by kan bygges med både mennesker, natur og klima i centrum.

Her, hvor heste engang satte tempoet, opstår nu en bydel præget af grønne forbindelser, legende byrum og en tæt sammenhæng mellem boliger, hverdagsliv og landskab. Travbyen er planlagt som et mangfoldigt kvarter med boliger, lokale funktioner og fællesfaciliteter – bundet sammen af stier, opholdsrum og natur, der inviterer til udeliv og møder på tværs.

Projektet har samtidig et klart klimamæssigt afsæt. Med fokus på kompakte bystrukturer, biogene materialer, genbrug og robuste løsninger viser Travbyen, hvordan storskalabyggeri kan realiseres med markant lavere klimaaftryk – uden at gå på kompromis med arkitektonisk kvalitet eller liv mellem husene.

På vores kommende konferencen i Storkøbenhavn giver Christian Nørgaard projektdirektør hos KIRKBI, et indblik i ambitionerne og deler erfaringer fra arbejdet med at omsætte visioner om bæredygtighed, fællesskab og leg til konkrete greb i byplan, arkitektur og samarbejde.

Leg, udeliv, natur og boliger med et lavt CO2-aftryk er helt centrale temaer i udviklingen af i Travbyen – Illustration: AART / Travbyen


Nogle processer accelererer først, når de bliver forenklet – Illustration: Ittaouil Modular


Hastighed som strategi 
– Den industrielle overtagelse af byggepladsen

Byggebranchen har længe været præget af forestillingen om, at kompleksitet nødvendigvis tager tid. Men måske er det ikke kompleksiteten, der forsinker os – snarere måden, vi har vænnet os til at arbejde på.

Hos Ittaouil Modular Group er processen gentænkt fra grunden. Ikke som en optimering af det velkendte, men som et skift i logik: fra fragmenterede beslutninger og ventetid til et sammenhængende forløb, hvor data, produktion og montage taler samme sprog fra første streg til indflytning.

Abdel Benjamin Ittaouil arbejder med en systemisk tilgang til byggeri. Projektet starter ikke på byggepladsen, men i overblikket. Avancerede digitale værktøjer skaber hurtigt klarhed over økonomi, risici og arkitektoniske valg, så beslutninger kan træffes tidligt og på et solidt grundlag. Herefter følger en præcis og strømlinet udførelse, hvor skruefundamenter og let byggemodning reducerer indgreb i jorden og minimerer ventetid.

Produktionen flyttes væk fra den åbne byggeplads og ind i kontrollerede rammer. I fabrikkerne tager boliger form under stabile forhold, inden de transporteres, samles og tilsluttes på stedet. Det giver et forløb, hvor tempo ikke handler om hastværk, men om fraværet af unødige stop.

Resultatet er et byggeri, hvor det manuelle kaos erstattes af en industriel rytme – og hvor nøglefærdige boliger kan realiseres på 30–60 dage som en konsekvens af struktur, ikke som et løfte.


Når beslutninger træffes tidligt, begynder byggeriet – Illustration: Ittaouil Modular

Experimentarium, Hellerup. Foto: Adam Mørk.

Hvordan fremmer man investeringer i omdannelse og bevaring – og hvordan gør man klimaaftryk målbart fra de tidlige faser?

Head of Transformation and Conservation og ph.d. i transformation, Stina Rask Jensen fra arkitektvirksomheden CEBRA, fortæller om barrierer og muligheder i de tidlige investeringsvalg i dialogen mellem bygherre og arkitekt.

Hun deler indsigter fra to igangværende Bevar Mere-projekter.

Projektet “LCA Volume, som gennemføres i samarbejde med Aarhus Universitet, har til formål at sænke klimaaftrykket ved at synliggøre CO₂, før man lægger sig fast på bygningstyper og geometrier.

I samarbejde med en række investorer undersøger det andet projekt, “Bevar Mere, Mere Værdi,” hvordan klimaaftryk og sociale gevinster kan indgå i investeringscasen for omdannelser og dermed kvalificere bevaring som et alternativ til nybyggeri.

Her samler CEBRA og Søren Jensen investorer, forskere og brancheaktører for at undersøge, hvordan sociale og miljømæssige faktorer kan integreres i den klassiske investeringscase. Målet er at skabe et stærkere beslutningsgrundlag og vise, hvornår renovering og transformation ikke blot er det ansvarlige, men også det konkurrencedygtige og langsigtede investeringsvalg.



Willesmoesgadekarréen, Aarhus. Foto: Mikkel Frost.

Hvordan bygger vi bro fra den bygningskultur, vi kender, til en mere bæredygtig arkitektur i fremtiden? 

Det Maritime Skolehjem i Helsingør – et hjem for bådebygger- og sejlmagerelever, hvor arkitektur forener historie, identitet og bæredygtighed og skaber rammerne for fremtidens læring og fællesskab. – Tegnestuen LOKAL og LOOP

Langs Helsingørs maritime bykerne, hvor fortællinger om håndværk, søfart og byliv stadig sidder indlejret i murstenene, og i Fredericia, hvor nye eksperimenter med lavt klimaaftryk skyder frem mellem kanaler og kajkanter, arbejder Tegnestuen LOKAL med arkitektur, der lytter, før den taler. Her er transformation og nybyggeri ikke hinandens modsætninger, men stemmer i den samme samtale – mellem fortid og fremtid, mellem det byggede og det levede liv.

Et tydeligt eksempel er Det Maritime Skolehjem i Helsingør. I skyggen af Kronborg og omgivet af tung kulturhistorie formes et nyt hjem for bådebygger- og sejlmagerelever fra hele landet. Her skal unge mennesker bo, lære og leve. Arkitekturen gør mere end at give tag over hovedet: den indfanger historiens vingesus, åbner for fællesskab, skaber sociale rum og peger fremad med bæredygtige løsninger, robuste materialer og en fin fornemmelse for stedets skala og identitet.

Et andet eksempel finder vi i MiniCO₂ Etagehusene i Fredericia. Her bidrager Tegnestuen LOKAL som en del af teamet til at gentænke, hvordan vi bygger tæt og højt med markant lavere klimaaftryk. Tegl, træ og beton testes side om side – ikke som konkurrenter, men som læringsredskaber. Arkitekturen bliver et levende laboratorium, hvor materialer, konstruktioner og livscyklus smelter sammen i én samlet fortælling om ansvar, viden og langsigtet kvalitet.

I sit oplæg deler partner Christopher Carlsen erfaringer fra både transformation og nybyggeri – fra nænsom viderebygning til modige eksperimenter med nye løsninger. Han viser, hvordan arkitektonisk kvalitet, bæredygtighed og økonomisk realisme kan forenes, når beslutninger træffes tidligt. Det bliver en fortælling om at skabe bygninger, der ikke blot står i landskabet – men indgår i det, former det og giver det videre til næste generation med ansvar.

MiniCO2 Etagehusene gentænker det murede etagehus med moderne tegl produkter med markant lavere CO2-footprint – Foto Claus Fisker

 

Når Forsvaret bygger nye rammer

 

Etablissement- og terrænkommandoen skal opføre nye materiel- og mandskabsfaciliteter på en række kaserner rundt om i hele landet – Illustration Rørbæk & Møller Arkitekter

Hvordan bygger man rammer, der kan holde til en ny virkelighed?
Hvordan skaber man plads til flere mennesker, nye funktioner og et markant højere beredskab – uden at gå på kompromis med kvalitet, tempo og samarbejde?

Danmark står midt i en historisk udvidelse og modernisering af Forsvarets fysiske rammer. I de kommende år igangsættes en lang række projekter, hvor kaserner, træningsfaciliteter, flypladser og operative støttefunktioner ikke blot udvides, men gentænkes fra grunden for at kunne understøtte fremtidens behov.

Her handler det ikke kun om mursten og kvadratmeter.

Det handler om at skabe robuste, fleksible og tidssvarende miljøer – rammer, der fungerer i hverdagen, kan tilpasses hurtigt og understøtter samarbejde på tværs af funktioner og fagligheder.

På vores konference i Storkøbenhavn giver kontorchef og chef for Bygge- og Anlægsafdelingen i Etablissement- og Terrænkommandoen, Daniel Aarup-Kristensen, et unikt indblik i hvad der skal bygges, hvor det sker – og hvornår beslutningerne træffes.

Du kan blandt andet blive klogere på:

  • kommende bygge- og anlægsprojekter
  • hvilke leverancer, kompetencer og samarbejdspartnere der er brug for
  • hvordan man konkret kan blive leverandør til Forsvaret – og hvad der lægges vægt på

Opgaverne spænder bredt: fra nybyggeri, renoveringer og udvidelser til midlertidige faciliteter, der skal fungere her og nu. Tempoet er højt, mange valg træffes tidligt, og der er behov for aktører, der kan tænke helhedsorienteret, levere robust kvalitet og arbejde tæt sammen i praksis.

Det er et sjældent indblik i en byggeagenda, hvor skala, tempo og samarbejde går hånd i hånd – og hvor fremtidens løsninger ikke bare planlægges, men skabes i fællesskab.

PensionDanmark og MT Højgaard skal bygge moderne, funktionelle og fleksible indkvarteringsfaciliteter til Forsvaret – Illustration Ardess Architecture & Design

Program

11.45 Registrering og udlevering af navneskilte

12.00 Frokost

13.00 Travbyen – ny bydel med bæredygtighed, fællesskab og leg som bærende værdier
v/ Projektdirektør Christian Nørgaard, KIRKBI

13.30 Hastighed som strategi: Den industrielle overtagelse af byggepladsen
v/ Direktør Abdel Benjamin Ittaouil, Ittaouil Modular Group

13.45 Bevar Mere: Klimaaftryk som tidligt investeringsparameter
v/ Head of Transformation & Conservation, Stina Rask Jensen, Cebra Architecture

14.15 Netværk med talere og deltagere – 

15.00 Arkitektur, der bygger bro mellem kulturarv, innovation og klimakrav
v/ Arkitekt og partner Christopher Carlsen, Tegnestuen LOKAL

15.30 Når Forsvaret bygger nye rammer
v/ Kontorchef og chef for Bygge- og Anlægsafdelingen i Etablissement- og Terrænkommandoen, Daniel Aarup-Kristensen

16.00 Netværk med talere og deltagere

16.30 Afrunding

Foreløbig deltagerliste

12Build  Dorthea Christiansen
Altitec Peter Adamsen
BAYO.S skruefundamenter Troels Meldgaard
BAYO.S skruefundamenter Peter Juul
BMS Søren Obel
Byggeskadefonden Kathrine Birkemark
Cebra Architecture Stina Rask Jensen
CN3 Per Kongsbak
DTJ Arkitekter Daniel Thuge Jensen
Elkiær + Ebbeskov Arkitekter Lotte Elkiær
Elkiær + Ebbeskov Arkitekter Joachim Keller Kostending
Enemærke & Petersen Sophus Hedegaard Johannesen
Erik Arkitekter Charlotte Felumb
Etablissement- og terrænkommandoen Daniel Aarup-Kristensen
Equitone by Etex  Michael Helsinghoff
Flexhus by Kongstruct Daniel Møller Kongsgaard
Holten Tower Henrik Holten
Finnemann Ole Eriksen
Havnens Hænder Mikkel Nielsen
Hotri Storkøkken Carsten Hansen
Ittaouil Modular Abdel Benjamin Ittaouil
KIRKBI Christian Nørgaard
Lejemægleren Rasmus Næss-Schmidt Jakobsen
Lamilux Michael Saunte
Landsbyggefonden Steen Birkedal
MAC Jan Rubin
Malmos Mohammed Osman
MLK Modular Group Matiss Kuba
Njord Law Firm Tobias Teglborg
Nova Tegra Bo Benzon
Nova Tegra Steen Kyster
Nova Tegra Ebbe Lykke
Primekss Aivars Suta
Optimax Jørgen S. Lauritsen
Re-Claim Frederik Pedersen
Re-Claim Alex Quach
SAE Climber Brian Hansen
SiteLog Denmark Bjarne Piilgaard
Skanlux Daniel Kierkegaard
Sommerlyst Korsør Tonny Nielsen
Stensdal Janus Hanghøj
Studio Ida Tinning Ida Tinning
Studio Wedell Peter Wedell-Wedellsborg
Solvexis Consultant & Management Group Stig Stender Sapru
Solvexis Consultant & Management Group Kim Kampp
Techhuset Thomas Esbjerg
Tegnestuen Lokal Christopher Carlsen
Tranekær Rådgivende Ingeniører Bo Samak

Dialog og netværk

Mellem oplæggene vil der være mulighed for at komme i dialog med dagens talere og netværke med de øvrige deltagere. I pauserne kan oplægsholdere og deltagere nyde den hyggelige og afslappede atmosfære og få smagsprøver på køkkenets specialiteter, der primært er tilberedt af økologiske og lokale råvarer.

Foto: Building Network

Tilmelding

Vælg billetkategorien “VIP”
Er du bygherre, projektudvikler, byplanlægger, investor, arkitekt, ingeniør eller hovedentreprenør?
Så vælg billetkategorien “VIP” ved tilmelding og få 50 % rabat.
En VIP-billet koster 1.200 kr. + moms.

Vælg billetkategorien “Gæstebillet – faktura”
Er du leverandør eller producent?
Med en gæstebillet får du adgang til et eksklusivt netværk af branchens aktører i et forum, hvor nye samarbejder opstår, erfaringer deles, og idéer omsættes til konkrete projekter.
En gæstebillet koster 2.400 kr. + moms.
Læs mere om, hvordan du som leverandør kan få en central plads i rummet som enten udstiller eller konferencepartner 

Har du et FLEX-klippekort eller BOOST-medlemskab, der udløber i 2025 eller 2026?
Vælg “Medlem af Building Network” og reservér 1 gratis billet pr. virksomhed.

 

 

Foto: Building Network

 

Forestil dig, at din virksomhed ikke blot er til stede – men får en central plads i konferencerummet, i samtalerne og i nøgleaktørers bevidsthed

Building Networks unikke konferenceformat med korte, skarpe indlæg og ekstra lange netværkspauser skaber de optimale rammer for relationer, dialog og forretning. Det giver et begrænset antal udvalgte virksomheder mulighed for at blive eksponeret direkte over for beslutningstagere, oplægsholdere og nøgleaktører – både fysisk og digitalt.

Building Networks unikke konferenceformat med korte, skarpe indlæg og ekstra lange netværkspauser skaber de optimale rammer for at bygge nye relationer, indlede dialoger og skabe ny forretning. Det giver et begrænset antal udvalgte virksomheder mulighed for at blive eksponeret direkte over for beslutningstagere, oplægsholdere og nøgleaktører – både fysisk og digitalt.

Som leverandør eller producent kan du kun deltage som medlem, udstiller eller eksklusiv konferencepartner

Som udstiller får du:

✔ Dit eget netværks- og udstillingsområde (ca. 1 × 2 m)
✔ 1 gæstebillet
✔ Højbord og plads til roll-ups

Pris: 10.000 DKK + moms

Bliv en central aktør som eksklusiv partner

Hos Building Network handler det ikke kun om stand og synlighed. Vi hjælper leverandører og producenter med unikke eller relevante produkter med at skabe værdifulde relationer.

Som eksklusiv partner får du:

✔ Dit eget netværks- og udstillingsområde (ca. 2 × 3 m)
✔ 2 gæstebilletter
✔ Højbord og plads til roll-ups
✔ Personlig introduktion og 10 kvalificerede dialoger med nøgleaktører under frokost og i netværksintervallerne
✔ Mulighed for at placere A4-profilmateriale på alle deltagerborde
✔ Professionel markedsføring til over 5.000 modtagere på vores platforme
✔ Strategisk positionering overfor bygherrer, projektudviklere, investorer, byplanlæggere, arkitekter, ingeniører og entreprenører
✔ Målrettet eksponering på hjemmeside og sociale medier

Vores mål er, at du ikke bare bliver set – men introduceret, husket og foretrukket.

Pris: 20.000 + moms

Sådan fungerer det:

Pitch dine produkter til os, så vi kan vurdere, om de skaber værdi for de øvrige deltagere som udstiller eller eksklusiv partner.

Personlig introduktion

Hos Building Network får du ikke bare en stand og synlighed – du får en aktiv samarbejdspartner.

Vi hjælper dig personligt med at:

  • Åbne døren til relevante beslutningstagere
  • Skabe 10 værdifulde dialoger med enten bygherrer, arkitekter eller andre relevante nøgleaktører under arrangementet
  • Positioner din virksomhed strategisk over for projektudviklere, investorer, ingeniører eller entreprenører

Direkte adgang til branchens nøgleaktører

Få mulighed for at præsentere dine løsninger for branchens nøgleaktører.

Book en 1:1 Teams-sparring og pitch dine produkter, så vi kan vurdere, om de er egnet som en af vores eksklusive partnere.

.

Foto: Building Network

Det oplever deltagerne

Med et par regionale byudviklings- og byggekonferencer hvert år og en international konference om Skandinaviske projekter i milliardklassen hvert andet år er Building Network blevet samlingspunkt for mange af Danmarks førende bygherrer, ejendomsudviklere, rådgivere, entreprenører og leverandører. 

På vores ekslusvie konferencer deltager normalt mellem 40 og 50 bygherrer, projektudviklere, byplanlæggere, investorer, arkitekter, ingeniører, entreprenører og udvalgte leverandører og producenter,  og til vores internationale Building Network Construction Conference, som afholdes i maj 2026 kommer der normalt mellem 150 og 200 både danske og udenlandske aktører indenfor byggebranchen.

Du kan se nogle af vores seneste deltageres oplevelse af vores regionale eftermiddagskonferencer herunder.  

Projekt- og forretningsudviklingschef Malene Holmsgaard fra RUM arkitekter var invitereret med på netværkskonferencen som oplægsholder og kunne bagefter tage hjem med en god oplevelse af dagen.
”Jeg må sige, at jeg mødte både engagerede og interesserede mennesker på konferencen. Jeg nåede også at tale og udveksle kontakter med de fleste af dem, der stod på min liste. Som oplægsholder fik jeg både noget ud af at mit eget og de andres indlæg. Så alt i alt en god oplevelse at være med i dag.”

Teamleder Anders Mosbæk Nielsen fra Køge Kommune
”Jeg har deltaget et par gange og synes, at Building Networks netværkskonferencer og format er rigtig godt. Jeg oplever, at deltagerne får noget ud af at høre om hvilke projekter, der er i pipelinen, og hvornår de kan byde ind. Det er også derfor, vi i Køge Kommune siger ja til at komme og fortælle om vores kommende projekter allerede på et tidligt tidspunkt i processen.”

Projektudviklingschef Jørgen Jensen fra ejendoms-, udviklings- og investeringsselskabet AKF var en af konferencens fem oplægsholdere. Jørgen Jensen var meget begejstret for at deltage i konferencen, hvor han fik travlt med at modtage og uddele visitkort.

Foto: Building Network

– Det har været spændende at være med i dag. De andre talere havde nogle gode indlæg, hvor der også var en efterfølgende interesse for at høre mere. Jeg synes også, at det er fint, at man som oplægsholder stiller sig til rådighed i pauserne til de spørgsmål, der måtte være fra deltagerne, så man ikke forstyrrer præsentationen. Undervejs fik jeg også hørt om nogle produkter, jeg ikke kendte i forvejen. Jeg tager også en bunke visitkort med hjem, ligesom jeg fik givet alle de visitkort væk, jeg havde med.

Bæredygtighedskoordinator Christina Mosbech fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter var førstegangsdeltager på en Building Network konference. Med bæredygtighed som omdrejningspunkt for konferencens fem oplægsholdere var det nærliggende for Christina Mosbech at bruge en halv dag på at deltage i netværkskonferencen.

– Jeg arbejder til hverdag med bæredygtighed. Derfor var det interessant at høre de forskellige oplæg, der kom fra et bredt og varieret felt i branchen. Generelt var der også nogle spændende snakke om, hvad vej branchen skal gå i forhold til bæredygtighed.  Det er også godt at få andre vinkler på en opgave, så det ikke bare er en arkitekt, der sidder overfor en anden arkitekt og bliver enige om, hvad vej man skal gå.

Foto: Building Network

Markedsudviklingschef og bygherrerådgiver Søren Qvist Hansen fra OBH Rådgivende Ingeniører
Der har været mange spændende indlæg i dag, det må jeg sige. Jeg har også fået netværket og skabt kontakter. Netværksdelen betyder rigtig meget. Så det er godt, at der er afsat god tid mellem oplæggende og under frokosten til at tale med de andre deltagere,” fortalte Søren Hansen, som har deltaget flere gange.

Markeds- og kundechef Christian Jensen fra NCC Building Danmark A/S, der er fra en af de førende entreprenørvirksomheder i Norden, har deltaget på mange af Building Networks konferencer. På trods af travlhed hos NCC Building havde Christian Jensen ikke lyst til at gå glip af dagens netværksarrangement.

– Jeg er en garvet rotte på konferencerne og deltager, fordi jeg godt kan lide netværkets form, hvor vi har mulighed for at få en dialog med oplægsholderne og de her en-til-en-snakke med folk fra branchen. Projektet i Vordingborg, som blev præsenteret i dag, er også noget, vi kigger ind i. Vi laver en del træbyggerier i NCC og er ved at opføre Danmarks største træbyggeri i Odense, så det er spændende at høre om nye bæredygtige projekter og træbyggerier.

Gruppeleder i Bygherrerådgivning Janne Ohrt Jensen fra Afry
Det har været rigtig godt at være her i dag. Gode indlæg og informationer, som jeg kunne bruge. Formen er også rigtig fin med korte og konkrete indlæg. Jeg havde skimmet foredragsholderne på forhånd, og de havde alle noget spændende at byde på. Og så har jeg naturligvis benyttet muligheden mellem oplæggende til at komme i dialog med de andre deltagere,” fortalte Janne Ohrt Jensen, som deltog for første gang.

Markedschef Martin Novak Knudsen fra H. Skjøde Knudsen var en af konferencens fire oplægsholdere. Martin Novak Knudsen var meget tilfredshed med arrangementet og det faglige niveau.
”Jeg synes, at oplæggene var på et højt niveau og med en høj faglig kvalitet. Personligt fik jeg afleveret det, jeg gerne ville til deltagerne, som efterfølgende kvitterede med nogle gode spørgsmål. I netværkspauserne fik jeg desuden nogle interessante kontakter, som jeg skal hjem og følge op på”, fortalte Martin Novak Knudsen.

Foto: Building Network

 

Offentliggørelse af deltagerliste, billeder og video samt formidling af kontaktoplysninger 

Ved tilmelding til vores netværkskonferencer giver du normalt samtykke til at dit navn, virksomhed, titel og link til din LinkedIn profil bliver vist på den foreløbige deltagerliste på buildingnetwork.dk før, under og efter hvert arrangement samt at foto og evt. video offentliggøres fra arrangementet.

Deltagerlisten sendes endvidere ud med navn, virksomhed og titel på mail til alle de tilmeldte og samarbejdspartnere 1-2 dage før arrangementet samt uddeles i en printet udgave til arrangementet.

Såfremt du ikke ønsker, at vi synliggør og deler dine kontaktoplysninger med deltagere, arrangører eller konferencesteder, som vi afholder arrangementet i samarbejde med og offentliggør billeder eller evt. video af dig, bedes du venligst give os besked til os på contact@buildingnetwork.dk.

 

Detaljer

Dato:
9. marts
Tidspunkt:
12:00 - 16:30

Arrangør

Building Network
Telefon:
+45 93 85 75 75
E-mail:
ml@buildingnetwork.dk
Hjemmeside:
buildingnetwork.dk

Sted

Hotel Sinatur Frederiksdal
Frederiksdalsvej 360
Kgs. Lyngby, 2800
+ Google Maps
Telefon:
45854333
Hjemmeside:
http://www.sinatur.dk/hoteller/hotel-frederiksdal/

Arrangementer

Seneste nyt