
Der er fuld gang i bygge- og anlægsopgaverne i Midtjylland, ligesom der også er planlagt mange nye spændende by- og vejudviklingsprojekter. Er du interesseret i at høre Bygningsstyrelsen, Vejdirektoratet, MT Højgaard, ATRA Arkitekter og Midtconsult fortælle om nogle af deres kommende projekter, inviterer Building Network og Sinatur Hotel Skarrildhus til eksklusiv netværkskonference den 8. maj, hvor du har mulighed for at høre og tale med forskellige bygherrer, rådgivere og entreprenører i regionen.

Efter en dejlig netværksfrokost, hvor husets køkken vil forkæle dig med årstidens hjemmelavede specialiteter baseret på økologi og friske lokale råvarer, indleder Anders Bremer, som er projekchef for Bygningsstyrelsen dagens arrangement med at fortælle om den kommende modernisering og ombygning af Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Herefter fortæller indehaver af ATRA Arkitekter, Sigurd Hartvigsen Jakobsen om deres byudvikling og kommende byggeprojekter i Holstebro, Hedensted, Hobro og Aalborg. Udviklingschef Hans Toksvig Larsen fra Midtconsult, der efter salget til den svenske koncern ÅF er blevet omkring 8500 ansatte fordelt på afdelinger i mere end 30 lande indtager herefter podiet og giver unik viden om en række af Midtconsult kommende projekter og nye kompetencer.

Konferencen rundes af med et indlæg af senior projektleder ved Vejdirektoratet, Robin Højen Madsen, om udvidelsen af E45 mellem Århus S og Skanderborg og kundechef Jacob Skjellerup fra MT Højgaard, som vil løfte sløret for nogle af deres kommende bygge- og anlægsprojekter i Vest.
Dialog og netværk
Mellem oplæggene vil der være mulighed for at komme i dialog med dagens talere og skabe netværk og komme i dialog med de øvrige deltagere. I pauserne kan oplægsholdere og netværksdeltagere nyde udsigten til parken med et væld af rododendronbuske fra den den historisk gamle klædefabrik.
Arrangementet er åbent for medlemmer af Building Network, Viborgegnens Erhvervsråd, ErhvervSilkeborg og Erhvervsrådet i Herning & Ikast-Brande samt gæster, som har reserveret billetter herunder.

Du kan downloade præsentationerne fra konferencen her:
Program:
12.30 Frokost og prøvesmagning af lokale lækkerier
13.20 Velkomst af Building Network og Sinatur Hotel Skarrildhus samt introduktion til de kommende arrangementer
13.30 Kom i dialog om modernisering og ombygning af Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet
v/ Anders Bremer, Bygningsstyrelsen
13.50 Få unik viden om byudvikling og kommende projekter
v/Sigurd Ravnborg Jakobsen, ATRA Arkitekter
14.10 Kom i dialog om kommende bygge- og anlægsprojekter
v/ Hans Toksvig Larsen, Midtconsult rådgivende ingeniører
14.30 Netværk og speed dating med de første talere
15.00 Få unik viden om den kommende udvidelse af E45 mellem Århus S og Skanderborg
v/ Robin Højen Madsen, Vejdirektoratet
15.30 Kom i dialog om kommende bygge- og anlægsprojekter i Vest v/ Jacob Skjellerup, MT Højgaard
16.00 Netværk og speed dating med de sidste talere
16.30 Afrunding ved værterne
Arrangementet finder sted på Sinatur Hotel Skarrildhus, som er omgivet af smuk natur med skov, park, enge, åer og vandløb midt på den jyske hede tæt på Herning og er åbent for medlemmer af Building Network, Viborgegnens Erhvervsråd, ErhvervSilkeborg og Erhvervsrådet i Herning & Ikast-Brande samt gæster, som har reserveret billetter på Buildingnetwork.dk.
