DEN DIGITALE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED

Erhvervsakademi Sjælland inviterer samarbejdspartnere indenfor bygge- og anlæg til arrangement i samarbejde med Væksthus Sjælland og Næstved Erhverv

BlivDigital_lille_web

 

Bliv digital – og slip for papirbunkerne!

Fremtidens bygge- og anlægsvirksomhed skal håndtere en stor del af forretningsadministrationen digitalt.

Mange opgaver i bygge- og anlægsbranchen har traditionelt været forbundet med store mængder papirarbejde og bunker af dokumenter på skrivebordet: Pristilbud, ordrer, timeregistrering og tekniske tegninger, for bare at nævne noget af det.

Men digitaliseringen er over os – også i bygge- og anlægsbranchen. En række it-værkstøjer og apps kan være med til at lette papirarbejdet og gøre hverdagen i din virksomhed lettere.

I kontakten med det offentlige stilles der også krav til din digitale tilstedeværelse. Næstved Kommune er i 2015 gået over til digital byggeansøgning. Det betyder, at alle byggesager og visse miljøsager nu skal fremsendes digitalt. Gevinsten er en hurtigere sagsbehandling.

Kom med til dette netværksmøde, der sætter fokus på digitaliseringen i bygge- og anlægsbranchen, og få gode input til, hvordan du kommer godt i gang med digitaliseringen af din virksomhed.

 

PROGRAM

Ordstyrer: Peter Fjerring, Næstved Erhverv

16.00 Velkommen til Erhvervsakademi Sjælland

v/ studieleder Kirsten Nielsen, Erhvervsakademi Sjælland

16.10 Digitalisering i bygge- og anlægsbranchen – muligheder og udfordringer

v/ vækstkonsulent Torben Kristensen, Væksthus Sjælland

16.50 Hvordan gør man i praksis – eksempler fra den virkelige verden

v/ adm. direktør Martin Jakobsen og it-konsulent Martin Joost,

BASIT – uvildigt it-rådgivningfirma for bygge- og anlægsvirksomheder

17.30 Digital byggeansøgning i Næstved Kommune

v/ byggesagschef Preben Jørgensen, Næstved Kommune – Center for Plan og Erhverv

18.10 Afrunding

Læs mere og tilmeld dig her: