Region Sjælland tilbyder støtte til kompetenceudvikling og rådgivning

Er I en bygge- og anlægsvirksomhed i Region Sjælland med minimum 10 ansatte, og ønsker I at stå stærkere til udbuddene af anlægskontrakter i regionen og få unik viden om mulighederne for at få støtte til kompetenceudvikling og rådgivning, så læs mere her:

Væksthus Sjælland og eksterne rådgivere søger 40 virksomheder i region Sjælland til et skræddersyet kompetence- og rådgningsforløb, så din virksomhed kan udvikle sig med henblik på at vinde og arbejde med fremtidige anlægsopgaver i Region Sjælland.

Din virksomhed får blandt andet indsigt i de krav, der stilles til leverandører til store anlægsprojekter. Styrk din virksomheds synlighed og kvalifikationer over for potentielle kunder. Målsætningen er, at din virksomhed bliver en attraktiv samarbejdspartner til nuværende og fremtidige anlægsopgaver i regionen.

Forløbet er målrettet bygge-/anlægsvirksomheder i Region Sjælland med minimum 10 ansatte og som på egen hånd eller i partnerskaber/konsortier har klart potentiale for at blive leverandør til kommende anlægsprojekter samt virksomheder med et andet forretningspotentiale i forbindelse med de kommende anlægsinvesteringer, der har potentiale til at skabe væsentlig vækst i omsætning og/eller beskæftigelse.

Virksomheden skal have mulighed for og motivation til at investere tid og ressourcer i form af 1-2 gennemgående medarbejdere igennem forløbet som typisk vil være af omtrent 8 måneders varighed og inkludere ca. tre kursusdage og løbende sparring samt rådgivningsmøder.

Prisen for deltagelse i forløbet er kr. 5.000 ekskl. moms og inkluderer workshops med overnatning samt op til kr. 25.000 i tilskud til udgifter i forbindelse med brug af eksterne rådgivere. For yderligere info, kontakt Projektleder Mads Thisted • mat@vhsj.dk • tlf. 31 16 66 89

Læs mere ->