Den seneste tids strategimøder med de mange nye medlemmer har resulteret i et stort ønske om at udvide aktiviteterne i København, Frederiksberg, Nordsjælland, Vestegnen, Fyn og trekantsområdet uden at miste det regionale fokus.
Netværket har været i eksplosiv udvikling i løbet af efteråret, hvorfor planerne om at blive landsdækkende og udvidelse af netværksaktiviteter og service starter et nyt kapitel den 24. august, hvor netværksbussen for første gang kører over Storebæltbroen til Fredericia.
Udviklingen af en ny spændende platform under navnet ”Building Network”, der skal tiltrække leverandører og samarbejdspartnere fra hele landet og bygge mere bro til det stigende antal internationale entreprenører og projekter i regionen er derfor sat i gang.
