Kom i dialog med bygherrer, rådgivere, entreprenører og leverandører i Aarhus

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kom i dialog med bygherrer, rådgivere, entreprenører og leverandører i Aarhus

4. marts 12:30 - 16:30

Der er fuld gang i byudviklingen i Aarhus, ligesom mange nye bygge- og anlægsopgaver er på vej i andre dele af Østjylland. Er du interesseret i at høre mere om nogle af disse projekter, inviterer Building Network til årets anden bygge- og anlægskonference i Ecopark i Aarhus onsdag d. 4. marts 2020, hvor kan komme i dialog med NCC, Aarhus Kommune, DEAS A/S og en række af regionens rådgivere, entreprenører og leverandører.

Netværkskonferencen indledes med frokost og afholdes efterfølgende i en af de moderne konferencelokaler i den innovative og grønne virksomhedspark Ecopark, der ligger i den vestlige del af Aarhus tæt på motorvejen. 

Den sidste etape af Frederiks Plads Company House består af 15.020 m2 kontor og , 1872 m2 p-kælder samt 2.408 m2 teknik/depot – Illustration NCC

Grøn omstilling og kraftig vækst i kommende bæredygtige byggerier

Den danske byggebranche oplever et stort ønske om grøn omstilling og efterspørgslen på bæredygtigt byggeri har aldrig været større. Som en af branchens ledende aktører ser NCC sig som en vigtig spiller i reducering af byggebranchens miljøpåvirkning og er meget interesseret i at lede udviklingen hen imod et mere bæredygtigt samfund. Dette arbejde bygger på et helhedsperspektiv, hvor både den sociale, den miljømæssige, den økonomiske, den tekniske og den procesmæssige påvirkning indgår i et tæt samspil.

Markeds- og kundechef Litta Gantzhorn fortæller, hvad NCC gør for at forny branchen og levere bæredygtige løsninger med mere balanceret udnyttelse af ressourcer, udvikling af nye tekniske løsninger, produkter og arbejdsmetoder, som fører udviklingen i den rigtige retning. Den svenske entreprenørgigant bryder med traditionelle måder at arbejde på og baner samtidig vejen i kommende projekter for samarbejde med nye innovative aktører og interessenter.

I det kommende Omega Company House i det nordlige Aarhus er der øget fokus på sociale relationer, arbejdsmiljø og livet i og omkring bygningen – Illustration NCC

I starten af 2020 begynder byggeriet af Omega Company House i Skejby, som er udviklet af NCC Property Development. I alt 9.100 m2 fordelt på 7.800 m2 kontor og 1.300 m2 kælder forventes afsluttet medio 2021 med DGNB certificering til guld standard med fokus på lavt energiforbrug og godt indeklima.

Den sidste etape af Frederiks Plads Company House forventes afsluttet i starten af 2022 – Illustration NCC

Bæredygtige løsninger i både byggeri og drift

Herudover er NCC i fuld gang med at opføre Frederiks Plads Company House til moderne virksomheder, der lægger vægt på optimal infrastruktur, sundt og produktivt arbejdsmiljø, fleksibelt indrettede arealer og bæredygtige løsninger i såvel byggeriet som i driften af ejendommen.

Det kommende kontorbyggeri Frederiks Plads Company House er bare et af mange kommende byggeprojekter, som NCC forventer at miljøcertificere efter DGNB Guld standarden – Illustration NCC

Strategier på ejendomsporteføljer

Energioptimeringspotentialet og reduktion af CO2-belastningen i større ejendomsporteføljer er kolossal.  Flere af DEAS større ejendomsejere har ambitiøse ønsker om at identificere energi- og opvarmningsoptimeringer i deres bygninger.  

Afdelingsleder Thomas Dahl Jensen fortæller om strategier på ejendomsporteføljer herunder, hvordan DEAS A/S har udviklet et nyt styringsværktøj, som skaber et stærkt beslutningsgrundlag ved at indhente data på de enkelte ejendommene og vægte udviklingspotentialet, så man nemt kan se og drøfte, hvor der bedst skal sættes ind. 

FRB.C.’s ejere står nu endnu stærkere som et grønt forbillede for andre store ejendomsinvestorer

I samarbejde med FRB.C’s ejer Danske Shoppingcenter har DEAS gennemført en energirenovering og fået etableret en indeklimastrategi for FRB.C. Efter den nye indeklimastrategi er blevet implementeret, har FRB.C. nu et optimeret indeklima, som bruger mindre energi og kan styres dynamisk efter behov. Indeklimastrategien og energirenoveringen sikrede centret en pris som Danmarks mest veldrevne ejendom 2018.

DEAS gennemfører pt. en gennemgribende renovering af den fredede ejendom Lille Christiansborg med fokus på ejendommens unikke historie, arkitektur, energiforbrug og indklima

Infrastrukturprojekter baner vejen for vækst og udvikling i Aarhus

Aarhus kommune står overfor at igangsætte en række infrastruktur-, klima og bæredygtighedsprojekter de kommende år.

En 12 km vej mellem Bering og Beder er på tegnebrættet og skal sammen med Østjyske Motorvej og Djurslandmotorvejen udgøre en del af en ny, overordnet ringvejsforbindelse rundt om Aarhus.

En udvidelse af ringvejsforbindelse rundt om Aarhus skal aflaste de mindre lokalveje i området og skal løse udfordringer med trængsel til og fra byen – Illustration Aarhus Kommune

Den kraftige vækst i trafikken til og fra Danmarks største containerhavn skubber samtidig til behovet for at for at udvide adgangsvejene og påbegynde det omfattende tunnelprojekt under Marselis Boulevard.

Martin Pape, Afdelingsleder i Mobilitet og Dennis Erichsen, Afdelingsleder i Vejanlæg og Bydesign fortæller om en række spændende infrastrukturprojekter, som er på vej I Aarhus herunder planerne for yderligere etaper af letbanen, etablering af supercykelstier samt klima- og bæredygtighedsprojekter, der i løbet af de kommende år forventes at skabe en mere sammenhængende by med masser af muligheder for vækst og udvikling.

Program

12.30 Frokost og netværk

13.20 Velkomst af Building Network 

13.30 Grøn omstilling og kraftig vækst i kommende bæredygtige byggerier v/ Litta Gantzhorn, Markeds- og kundechef i NCC

13.55 Strategier for ejendomsporteføljer v/ Thomas Dahl Jensen, afdelingsleder i DEAS A/S 

14.20 Netværk og speed dating med de første talere

15.00 Få viden om fremtidige anlægsprojekter v/ Martin Pape, Afdelingsleder i Mobilitet og Dennis Erichsen,  Afdelingsleder i Vejanlæg og Bydesign ved Aarhus Kommune

15.30 Netværk og speed dating med de sidste talere

16.10 Afrunding samt introduktion til kommende arrangementer

Download præsentationerne fra konferencen

NCC

Aarhus_Vejanlæg_Bydesign_Mobilitet

Foreløbig deltagerliste

Aarhus Kommune Dennis Kab Erichsen Afdelingsleder i Vejanlæg og Bydesign
Aarhus Kommune Martin Pape Afdelingsleder i Mobilitet
Betongruppen RBR Ib Feldborg Salgskonsulent
Boon Edam Carlo Humble Account Manager
bozel houses.com Frank Petersen Arkitekt
Building Network Mickey Lund Lund Direktør
Building Network Eva Tangø-Brandt Journalist
Building Network Henrik Tangø-Brandt Kommunikationsrådgiver
COWI A/S Eva Meyer Bojsen HOS
COWI A/S Bo Stærk Portfolio Director
DEAS A/S Thomas Dahl Jensen Afdelingsleder
DKTV SIKRING Jan Svendsen Sikringsrådgiver
EKJ rådgivende ingeniører as Elisabeth Seiling Civilingeniør
Enemærke & Petersen A/S Claus Kjøngerskov Relations-& markedschef – vest
Envac Danmark A/S Jan Bergh Rasmussen Ingeniør
Forenom ApS Jacob Larsen Area Manager
Forenom ApS Jonas Holst Schytte Area manager
Inventarrum A/S Erik Jensen Konsulent
Koncept Marketing Per Andreasen Tekstforfatter og journalist
Miele A/S – Professional Per Gram Pedersen Account Manager
MT Højgaard Jacob Skjellerup Kundechef
MT Højgaard Per Olesen Kundechef
NCC Danmark A/S Litta Gantzhorn Markeds- og kundechef
Quicktube Henrik Bøgh Technical Sales Manager
Perimeter Protection Group A/S Casper Bülow Sikringsrådgiver
Phønix Tag Materialer Dorthe Hartung Projektchef
RGS Nordic A/S Steffen Guldborg Sales Area Manager
RIB-Software Flemming Dyring Senior Business Consultant
Sky-Work Jeppe Graversen CEO
Sky-Work Thorin Hermansen Afdelingschef Jylland

Dialog og netværk

Mellem oplæggene vil der være mulighed for at komme i dialog med dagens talere og netværke med de øvrige deltagere. I pauserne kan oplægsholdere og deltagere nyde den hyggelige og afslappede atmosfære og få lækre smagsprøver med årstidens råvarer fra restauranten, som er kendt for at kræse med kærlighed for detaljen.

Tilmelding

Arrangementet er åbent for medlemmer af Building Network og gæster, som har tilmeldt sig ved at klikke på knappen herunder.

Såfremt din virksomhed ikke er medlem af Building Network har du mulighed for at købe en gæstebillet for DKK 2.400 + moms eller et klippekort til fire regionale konferencer til 7.200 + moms. 

Gæstebilletter kan indenfor 30 dage modregnes i vores klippekort eller et af vores medlemskaber. 

Se om din virksomhed er medlem af Building Network og læs mere om vores klippekort samt forskellige medlemskaber her:

Bliv regional partner
– og få ekstra eksponering før, under og efter vores konferencer

Som noget helt nyt i 2020 har vi på anbefaling af flere af vores medlemmer nu mulighed for at to virksomheder pr. konference kan få ekstra eksponering over både talere,  deltagere og de mere end 5.000 modtagere af vores nyhedsbrev. 

Som regional partner får du:

  • mulighed for at præsentere din virksomhed i et 10 minutters indlæg lige før én af netværkspauserne,
  • indrette en simpel stand på 2×2 m2 med et højbord, 2 roll-up og lignende i konferencelokalet
  • lægge A4 profilmateriale i konferencemappen til alle deltagere
  • samt blive synliggjort med programoverskrift,  teaser tekst, billede og logo i arrangementsbeskrivelsen samt nævnt i vores pressemeddelelse efter konferencen, som bliver lagt på vores hjemmeside med link fra vores nyhedsbrev og LinkedIn.

Partnerpakken reserveres efter først-til-mølle-princippet for 5.000 + moms.

Offentliggørelse af deltagerliste, billeder og video samt formidling af kontaktoplysninger 

Ved tilmelding til vores netværkskonferencer giver du normalt samtykke til at dit navn, virksomhed, titel og link til din LinkedIn profil bliver vist på den foreløbige deltagerliste på buildingnetwork.dk før, under og efter hvert arrangement samt at foto og evt. video offentliggøres fra arrangementet.

Deltagerlisten sendes endvidere ud med navn, virksomhed og titel på mail til alle de tilmeldte og samarbejdspartnere 1-2 dage før arrangementet samt uddeles i en printet udgave til arrangementet.

Såfremt du ikke ønsker, at vi synliggør og deler dine kontaktoplysninger med deltagere, arrangører eller konferencesteder, som vi afholder arrangementet i samarbejde med og offentliggør billeder eller evt. video af dig, bedes du venligst give os besked til os på contact@buildingnetwork.dk.

 

Detaljer

Dato:
4. marts
Tidspunkt:
12:30 - 16:30

Arrangør

Building Network
Telefon:
+45 93 85 75 75
E-mail:
ml@buildingnetwork.dk
Hjemmeside:
buildingnetwork.dk

Sted

Ecopark
Bautavej 1A
Aarhus V, 8210
+ Google Maps
Telefon:
87 44 79 00
Hjemmeside:
http://www.ecopark.dk/

Arrangementer

Seneste nyt