Building network møder de kommende konsortier på Fehmarn Link Business Conference

Præcis kl. 10 åbnede den første Fehmarn Link Business Conference med 350 deltagere i Factory Lodge i Holeby.

55 virksomheder herunder Netværket SYD – Building Network og 7 af vores medlemmer var endvidere repræsenteret med udstillinger.

IMG_9390

Building Network
Building Network glæder sig over, at konferencen ikke alene medførte henvendelse af nye potentielle samarbejdspartnere til netværket, men også nye kunder.

femern_3369_u5a7634

”Jeg er virkelig positiv overrasket over antallet af henvendelser på konferencen. Og jeg glæder mig over det internationale aspekt, der var fremherskende,” siger Mickey Lund, der glæder sig over, at Building Network har fået en endnu stærkere international profil i Femern-universet.

IMG_9402

”Den store deltagelse vidner om den betydelige interesse, der er hos både tyske og danske virksomheder for de store bygge- og anlægsprojekter samt behovet for konstant at være opdateret.”

”Og det er netop, hvad vi tilstræber med konferencen i dag: At give deltagerne de nyeste informationer om projekterne og endvidere muligheden for at møde repræsentanter fra bygherrerne og fra konsortierne samt at træffe mulige samarbejdspartnere”, sagde formanden for Femern Belt Development, Svend Erik Hovmand, i sin åbningstale.

IMG_9391

Forretningsmuligheder
Fehmarn Link Business Conference er arrangeret af Femern Belt Development i samarbejde med Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, industri- og handelskamrene IHK Schwerin og IHK Schleswig-Holstein samt FehmarnBelt Business Council og EU-Kommissionen.

IMG_9393

Konferencen har fokus på de forretningsmuligheder, der tegner sig for små og mellemstore virksomheder på den kommende Femern Bælt-forbindelse og på opgradering af jernbanestrækningen Ringsted-Nykøbing Falster.

IMG_9392

Tunnel og jernbane
Teknisk direktør Henrik Christensen, Femern A/S og projektdirektør Jens Ole Kaslund, A/S Femern Landanlæg opdaterer på konferencen med seneste nyt om de store projekter.

IMG_9389

De vindende konsortier på tunnel-byggeriet, Femern Link Contractors og Fehmarn Belt Contractors, er repræsenteret af henholdsvis produktionsdirektør Lionel Favre, Vinci Grand Projects og direktør Christian Lundhus, Aarsleff samt projektdirektør Frank Stikkel.

IMG_9394

Udbygningen af Femern-jernbanen får MJ Eriksson, MT Højgaard og Per Aarsleff A/S som entreprenører, og de er repræsenteret af henholdsvis formand Anja Eriksson, projektdirektør Lars Henriksen og direktør Claus Pedersen