Lejre kommunes dialogmøde med bygge- og anlægsbranchen

Lejre kommune inviterede den 19. januar til det årlige dialogmøde med bygge- og anlægsbranchen i Kirke Hyllinge Hallen.

40 virksomheder og 10 projektledere var mødt frem. Building Network benyttede lejligheden til at bygge relationer til de ansvarlige projektledere for henholdsiv om- og tilbygning, trafik og planlægning samt vedligeholdelse.

Formanden for udvalget for Erhverv og Turisme, Grethe Saabye (C) indledte arrangementet med at fortælle om formålet med – og overvejelserne bag Lejre Kommunes nye udbuds- og indkøbspolitik.

 

IMG_20170119_165834

Stine Rich Hansen fortalte herefter om de 5 principper i Lejre Kommunes udbuds- og indkøbspolitik, som er:

  • fokus på formålet og visionen,
  • åbenhed, gennemsigtighed og dialog
  • gevinstrealisering og opfølgning på aftalerne
  • bæredygtighed og samfundsansvar
  • små og mellemstores virksomheders mulighed for at byde ind

 

IMG_20170119_165118

Afdelingsleder Nikolaj A. Vandrup fortsatte arrangementet med at oplyse om de kommende anlægopgaver:

  • Kirke Hyllinge Aktivitetscenter
  • Kirke Hyllinge Skole- og faglokaler
  • Børnehuset Skjoldungerne
  • Sæby-Gershøj badet
  • Sammenlægning af materielgårde
  • Kloaksepareringer
  • Reetablering af elkabling ved Bøgebakken
  • Udskiftning af olietank på Firkløverskolen i Kirke Sonnerup
  • Asfaltering ved Brmsnæsvigskolen
  • Vinduesudskiftning Gl. Glim Skole
  • Færdiggørelse af teamrum Osted Skole
  • Ventilationssystem i børnehaven Tusindfryd i Kirke Såby
  • og fjernelse af garage ved ældrecentret Grønnehave

Nikolaj fortalte også om generelle vedligeholdelsesopgaver som:

  • udvendig belægning
  • klimaskærm
  • vinduer og døre
  • tekniske installationer
  • miljøsanering
  • akut vedligehold
  • etablering af handicappladser
  • og belægning på adgangsveje

Indenfor trafik og renovationsområdet forsatte Nikolaj med at fortælle om:

  • asfalt på kørebaner og stier
  • trafiksanering på Lindenborgvej ved Lindenborg Kro
  • Renovering af støttemur ved jernbaneviadukten i Hvalsø
  • færdiggørelse af vejanlæg i Baunemosen i Osted
  • pendlerparkeringsplads syd for banen i Hvalsø
  • Diverse trafiksikkerhedsprojekter
  • indsamling af husholdningsaffald fra 2018
  • og udbud af affaldsbeholdere til ny affaldsordning.

Indlægget blev rundet af med en opfordring til deltagerne om at tilmelde sig virksomhedsportalen og følge med under udbud på hjemmesiden lejre.dk.

IMG_20170119_170414

Herefter præsenterede projektchef for FORS Bjørn M. Nielsen de kommen anlægsopgaver i Lejre kommune. Fors er en sammenlægning af Forsyningsselskaberne i Holbæk, Lejre og Roskilde. Bjørn gav et godt overblik over, hvor det nye selskab tager sig af vand, spildevand og varme.

Arrangementet blev rundet af med en uformel dialog ved bordene om kommende anlægsprojekter, hvor der var mulighed for at møde et taltstærk hold af Lejre Kommunes bygherrerådgivere og projektledre samt og FORS’ anlægsansvarlige  projektchef mens der blev serveret dejlige økologiske sandwich og lidt at drikke.