Aktuelle byggeprojekter præsenteret i flotte omgivelser på Bernstorff Slot

Nye spændende bygge- og anlægsprojekter ligger på tegnebrættet eller er i fuld gang med at blive realiseret rundt omkring i de storkøbenhavnske omegnskommuner. På Building Networks netværkskonference, der fandt sted d. 28. oktober 2019 på det smukt beliggende Bernstorffs Slot i Hellerup nord for København, kunne medlemmerne høre mere om aktuelle byggesager i den københavnske region og blive klogere på virksomhedssalg via LinkedIn.

Foto: SEES media, Ulrik M. Eriksen

Konferencen blev indledt med netværkssamtaler henover en velsmagende frokostbuffet i de højloftede majestætiske stuer i Bernstorff Slots berømte restaurant. Herefter gik medlemmer, gæster og oplægsholdere over i konferencesalen på slottets Kavalergård, hvor direktør Mickey Lund bød velkommen.

Foto: SEES media, Ulrik M. Eriksen

Foto: SEES media, Ulrik M. Eriksen

Almanakken – de første skridt på vej mod realiseringen af et nyt byggekoncept

Byggeøkonomichef og projektudvikler Erik Andreasen fra Boligkontoret Danmark og partner i Kant Arkitekter, Sebastian Soelberg, åbnede talerrækken. De to herrer var inviteret til at fortælle om det fællesskabsfremmende byggekoncept Almanakken, som er tegnet af KANT arkitekter og udviklet i samarbejde med Boligkontoret Danmark.

Boligkontoret Danmark er en nonprofit boligadministration, der administrerer godt 31.000 boliger over hele landet. Byggeafdelingen har ca. 150 igangværende sager for ca. 5 mia. kr. Fra 2016-2019 er der opført 750 nye boliger. Pt. er der ca. 1500 nye boliger på tegnebrættet, der efter planen skal opføres i perioden 2019-2023. Boligkontoret har gennem mange år samarbejdet med Kant Arkitekter, der har mere end 40 års erfaringer i at tegne boliger og undervisningsbyggerier.

Foto: SEES media, Ulrik M. Eriksen

Erik Andreasen og Sebastian Soelberg præsenterede deltagerne for visionerne og tankerne bag det nye boligkoncept Almanakken, der forsøges realiseret flere steder i landet over de kommende år. Ideen med boligkonceptet er at bruge arkitekturen til at skabe unikke fællesskabende rammer, der passer ind i de almene boligers grundlæggende værdier. Og som favner og respekterer vores fælles kulturarv og de geografiske og naturmæssige forhold dér, hvor boligerne skal ligge. 

Boligselskabet er pt. i fuld gang med en dialog med flere nordsjællandske kommuner om muligheden for at opføre de nye fællesskabsfremmende boliger. Konceptet afspejler nemlig fremtidens boform, hvor det både er muligt at vælge fællesskabet til eller fra, som man ønsker det. I Danmark flytter et stigende antal mennesker til de større byer. Det efterlader tomme marker og gårde ude omkring i landet. Denne udvikling har været en inspirationskilde til at udvikle boligkonceptet Almanakken ved at undersøge, hvordan en arkitektonisk tilgang kan skabe fremtidens boliger uden for de større byer, forklarede Sebastian Morten Soelberg.

Foto: SEES media, Ulrik M. Eriksen

Visionsprojektet Almanakken er nomineret til den internationale arkitektpris World Architecture Festival 2019 i kategorien ’Future projekt – Residential´. Boligkontoret Danmark og Kant Arkitekter forventer, at realiseringen af byggekonceptet finder sted inden for 2-3 år afhængigt af lokalplaner og hvordan kommunernes økonomi ser ud i forhold til opførelse af almene boliger.

ÅF Buildings Denmark kommer højt til vejrs

Cathrine Mørk Heiberg, afdelingschef i ÅF Building Denmark, som er en del af ingeniør-, design- og rådgivervirksomheden ÅF Pöyry, fortsatte oplægsrækken med en præsentation af kommende bygge- og anlægsprojekter. 

Foto: SEES media, Ulrik M. Eriksen

ÅF Pöyry har 16.000 medarbejdere fordelt på kontorer i over 50 lande. I Danmark beskæftiger ÅF knap 600 medarbejdere inden for byggeri, anlæg, industri, energi og lysdesign. ÅF har kontorer i København, Aarhus og Herning, hvorfra de løser opgaver i hele landet.

Under oplægget fik deltagerne et indblik i ÅF´s historie, ligesom de blev præsenteret for et bredt udvalg af afsluttede, igangværende og kommende ÅF Buildings byggeprojekter i Danmark. ÅF har blandt andet været rådgivende ingeniør på Jyske Bank Boxen i Herning, der stod færdig i 2010.

En af ÅF Byggeri´s kompetencer er højhusbyggeri. ÅF Building Denmark er blandt andet udvalgt som rådgiver på Pasteurs Tårn i Carlsbyen i Valby, der med sine 36 etager og 120 meter bliver Danmarks højeste beboelsestårn. ÅL er endvidere rådgiver på opførelsen af det nye Scandic Cph Airport, der skal stå klar i 2021.

Udviklingen af nye byområder er også at finde på ÅF´s lange danske referenceliste. Således er ÅF rådgiver både på opførelsen af et nyt byområde på Grønttorvet i Valby, Hillerøds nye bydel ’Livets Cyklus´ samt rådgiver på Postgrunden i København, hvor man er i fuld gang med første etape af det ambitiøse byudviklingsprojekt. Sidstnævnte forventes at stå færdigt i 2024.

Udover byggerier tilbyder ÅF sig som totalrådgiver indenfor området Food & Pharma. Som en del af ÅF´s rådgivning kan der eksempelvis indgå planlægning af forsyningsstrategier for bygninger, herunder isvand, gas, damp og trykluft samt koordination med procesleverandøren.

Cathrine Mørk Heiberg sluttede oplægget med at fortælle, hvad kunderne kan opleve og forvente sig, hvis de vælger at indgå et samarbejde med ÅF.

Foto: SEES media, Ulrik M. Eriksen

Lær at sælge via LinkedIn

Partner og underviser i LinkedInsider, Jacob Elton, var dagens sidste indlægsholder. Jacob Elton var inviteret til at give deltagerne gode tips og tricks til, hvordan man skaber mere salg via LinkedIn. 

Jacob Elton indledte med at forklare vigtigheden af, at man har det rigtige mindset, den rette viden og de værktøjer, der skal til, hvis man drømmer om at blive en ´social sælger”.  Undersøgelser viser nemlig, at kun 5 % af dem, der har en profil på LinkedIn, får noget ud af det.

Ønsker man at blive en af de 5 %, der har succes på LinkedIn, tilbyder Linkedinsider kurser, hvor man lærer at optimere sin profil, finde nye kunder og måle sin succes. Endvidere hjælper Jacob Elton sine kursister med at lave en personlig handlingsplan, der har til formål at gøre det nemmere at sælge med LinkedIn.

Medlemmer af Building Network kan efter først-til-mølle-princippet reservere en gratis plads pr. virksomhed til kurset, som afholdes onsdag den 22. januar på Braseriet Baum i Køge, som også er åbent for yderligere kollegaer til næsten halv pris.

Du kan læse mere om kurset under arrangementer  

og

Afslutning på en succesfuld netværkskonference

Direktør Mickey Lund sluttede konferencen af med at takke deltagere og talere for at møde op. Samtidig opfordrede han alle til at kontakte Building Network, hvis man har gode ideer, input eller forslag til oplægsholdere på kommende netværkskonferencer. Mickey Lund gjorde endvidere opmærksom på, at man ikke skal vente for længe, hvis man vil sikre sig adgang til Building Network Construction Conference 2019, der finder sted for tredje år i træk på Copenhagen Marriott den 19. november 2019.


Foto: SEES media, Ulrik M. Eriksen

Ros fra både deltagere og talere
Sikringskonsulent Casper Bülow fra en af verdens største leverandør af sikringsprodukter, Perimenter Protection Group A/S, er nyt medlem i Building Network. Men det er Casper Bülow ikke. Før ansættelsen i Perimeter repræsenterede Casper Bülow i halvandet år sin tidligere arbejdsplads på Building Networks konferencer. Ved jobskiftet til Perimeter herskede der ikke tvivl om, at Casper Bülow ville anbefale et medlemskab i Building Network til sin nye arbejdsgiver.
– Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at Perimeter skulle melde sig ind. Vi er specialister indenfor sikringsprodukter og ser også et stor marked i at komme ind som leverandør til nybyg. I den henseende er Building Network det helt rigtige forum. Her kan jeg som repræsentant for Perimeter skabe nye kontakter, åbninger og komme i dialog med dem, der tager beslutninger og laver byggeprojekterne.  Perimeter vil gerne tidligt og sent ind i processen. Det kan være svært at sidde ude på kontoret og ramme den rigtige timing i processen. Men på Building Networks konferencer har jeg en unik chance for at kontakte dem, der laver, udfører og drifter projekterne. Konferencerne giver os samtidig muligheden for at få et indblik i udbudsprocesserne, som ofte er en jungle at finde rundt i. Building Network er også dygtige til at finde relevante projekter og talere. Jeg oplever desuden, at indholdet på konferencerne er varieret, ligesom jeg sætter stor pris på speeddating-seancerne og fællesskabet blandt medlemmerne, fortalte Casper Bülow og afslørende, at konferencen resulterede i tre møder med potentielle nye samarbejdspartnere.


Foto: SEES media, Ulrik M. Eriksen

Commercial Manager Peter Larsson fra CN3 A/S, var med som gæst på konferencen. CN3 A/S er i eksperter i projekt- og produktionsoptimeringer, der bygger bro mellem byggeriet og innovative teknologier. CN3 arbejder på at blive førende i den 4. industrirevolution indenfor byggeri og anlæg og er blandt andet leverandør af 3D modeller til Femern og fungerer som strategisk partner for Metroselskabet. Med kun få uger tilbage til Building Network Construction Conference 2019, var det oplagt for CN3 at finde ud af, hvordan Building Networks konferencer fungerer.
–  CN3 er tilmeldt Building Construction Conference 2019, så jeg skulle lige forbi her i dag og opleve en af Building Networks konferencer. Foreløbig har det været en super oplevelse. Jeg står for kundekontakten i CN3 og for at opdrive projekter. Sandheden er, at jeg elsker sådan noget her. Det er lige mig. Jeg har allerede fået skabt mig en del kontakter i dag og kan rigtig godt lidt det setup, der er omkring hele konferencen og Mickey Lunds engagement. Man fornemmer, at der står ildsjæle bag netværket, så indtil videre har det været en rigtig god oplevelse, fortæller Peter Larsson.

Foto: SEES media, Ulrik M. Eriksen

International salgsmanager Christopher Hollyoak Frederiksen fra det førende landsdækkende vikar- og rekrutteringsbureau JKS A/S, har for nylig meldt sig ind i Building Network. Målet er at få et større ben ind i byggebranchen og skabe synlighed om rekrutteringsmuligheder, der ligger hos JKS.
– Vi er specialister i at sikre virksomheder kvalificeret arbejdskraft og hjælpe mennesker i arbejde. Vi rekrutterer med fleksibel bemanding inden for alle brancher og på alle niveauer. Også indenfor byggebranchen. Building Network er derfor en oplagt vej ind i branchen. Og det er årsagen til, at vi har meldt os ind. Jeg har allerede skabt mig nye kontakter og haft spændende snakke med andre af netværkets medlemmer. Efter min mening er konferencerne perfekt organiseret med frokost, hvor vi kan netværke og samspillet mellem oplæg og pauser, hvor vi igen har mulighed for at netværke med hinanden og komme i personlig dialog med talerne. I det hele tager ser jeg masser af muligheder for at være aktive i netværket og vise, hvem vi er, og hvad JKS A/S kan bidrage med.

Foto: SEES media, Ulrik M. Eriksen

Sebastian Soelberg, arkitekt MAA og partner i KANT arkitekter, var inviteret med til konferencen som oplægsholder. At der var så mange af netværkets medlemmer, der stillede sig i kø for at tale med ham i netværkspauserne, kom lidt bag på ham.
– Jeg må indrømme, at jeg var lidt overrasket over, at så mange af deltagerne ville tale med mig i netværkspauserne. Men jo mere vi kan netværke, jo bedre. Jeg har fået flere spændende kontakter og haft nogle spændende snakke om alt fra mulige samarbejder til renovationsløsninger, containere, belægninger og nye måder at komprimere affald på. Det har været meget givende at være her i dag. Vi kommer gerne ud og taler om vores projekter. Vi er meget åbne overfor at finde samarbejdspartnere, der tror på vores projekt, og som har lyst til at være med til at dække den store efterspørgsel, der er i dag på seniorfællesskaber.