Flere ikoniske byggerier på vej i Hovedstadsområdet

Nye kreative bygge- og anlægsprojekter er på vej i hovedstaden. Et af dem er planerne for udviklingen af Nuuks Plads i København. På Building Networks konference d. 27. august 2020 på Quality Hotel Høje Taastrup kunne deltagerne høre meget mere om Nuuks Plads og andre nye projekter i København og Hovedstadsområdet.

Med som oplægsholdere på den første Building Network konference efter en COVID-19 pause var repræsentanter fra Pålsson Arkitekter A/S, 2L Projektudvikling A/S og BAM Danmark A/S.

Segmentleder Malene Holmsgaard fra Pålsson Arkitekter A/S fortalte at arkitektvirksomheden som har mange års erfaringer fra store renoveringssager får et stigende antal nye projekter indenfor nybyggeri.

Partner i 2L Projektudvikling A/S Line Thorup Schultz fremviste planerne for udviklingen af Nuuks Plads på Nørrebro i København, der rummer to ikoniske og historiske bygninger.

Design- og udviklingsdirektør Rolf Christian Nielsen fra entreprenørvirksomheden BAM Danmark A/S fortalte i ord og billeder om to ambitiøse københavnske skoleprojekter, hvor bæredygtighed og grønne områder er højt prioriteret.

Den regionale partner Kolon Total Inventar præsenterede, hvordan KOLON især hjælper institutioner og skoler med specielt inventar og indretning i alle former. KOLON udvider nu deres produktionsareal i Osted ved Roskilde; så man også kan servicere lejebolig segmentet. Du kan bl.a. møde KOLON på 3 days of design på the Audo fra 3-5 september.

Oplægsholder Rolf Nielsen fra BAM Danmark A/S fortalte, at han var meget begejstret for at deltage:
–  Kombinationen af oplæg og netværkspauser fungerer rigtig godt, og jeg har været super glad for at være her. BAM Danmark A/S er meget interesseret i at møde netværkets medlemmer og fortælle, hvordan vi arbejder i udviklings- og byggeprocessen, fordi vi får en positiv feedback fra både bygherrer, rådgivere og leverandører.

Account manager i Forenom Mads Kaae ser stor muligheder i at finde nye kunder og samarbejdspartnere på Building Networks konferencer.
– Det gode ved konferencerne er, at de er langt mere uformelle til forskel fra de traditionelle salgskanaler. På konferencerne taler vi stille og roligt sammen i pauserne og finder ud af, om vi eventuelt kan bruge hinanden til noget.