Kom i dialog med bygherrer, rådgivere, entreprenører og leverandører i Aarhus

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kom i dialog med bygherrer, rådgivere, entreprenører og leverandører i Aarhus

10. oktober 2022 12:00 - 16:30

Der er fuld gang i befolkningsvæksten i Aarhus, ligesom der også er planlagt mange nye spændende bygge- og anlægsprojekter i de omkringliggende kommuner. Er du interesseret i at høre mere om nogle af disse projekter, inviterer Building Network til netværkskonference i Aarhus, hvor du blandt andre kan høre Ejendomsselskabet Olav de Linde fortælle om visionerne bag Danmarks største kontorbyggeri, Region Midtjylland løfte sløret for det kommende psykiatribyggeri i Viborg, Cowi præsentere udvidelsen af AroS, 1927 Estate fortælle om langsigtede løsninger og beboerrelationer samt Brabrand Boligforening fortælle om ambitiøse transformationer og nybyggerier i en brydningstid.

Ved at tage udgangspunkt i det gamle og bygge noget nyt ovenpå og indeni, er visionen at skabe noget, der vil give hele området nyt liv – Illustration C.F. Møller

Et vartegn på morgendagens kontorbyggeri

Arbejdet med at renovere fundamentet fra det over 100 år gamle foderstoflager på mindet 6 og opføre Danmark’s højeste kontorbygning er nu gået i gang. I over 45 år har Ejendomsselskabet Olav de Linde genbrugt bygninger og byggematerialer med en passion for at bevare og give dem nyt liv.

Med Mindet 6 ønsker den aarhusianske ejendomsudvikler at sammenbygge det smukke gamle kornlager fra 1926 med et højhus, som bliver et vartegn på morgendagens kontorbyggeri.

Tegnestuechef Morten Sparvath Thomassen fortæller om visionerne bag Aarhus’ højeste bygning, som i løbet af de kommende år vil rejse sig smukt og karismatisk i den nordlige del af Sydhavnskvarteret med respekt for områdets historie.

Stor udvidelse af AROS med nyt underjordisk galleri

The Next Level er en udvidelse af ARoS, som blandt andet består af et underjordisk udstillingsgalleri og det gigantiske værk The Dome af James Turrell.

The Dome vil med sin loftshøjde på 15 meter, en diameter på 40 meter, et kig til det uendelige himmelhvælv, og en inderside af rummet, der oplyses af skiftende farvet lys, byde på en international unik kunstoplevelse præget af stor spirituel sensibilitet.

Projektdirektør Bo Stærk fra Cowi fortæller om udvidelsen af nye elementer til The Next Level, som forventes at stå færdig i 2025, hvorfra gæsterne kan beskue himmelrummet og farvefænomenerne samt få nye kunstneriske oplevelser.

1927 Estate’s mission er give beboere i Microliving mulighed for at lukke døren til deres egen lejlighed, men samtidig få adgang til et fællesskab, så snart man åbner hoveddøren- Illustration: Sleth Arkitekter

1927 Estate arbejder for langsigtede løsninger og beboerrelationer

1927 Estate er et landsdækkende, dansk udviklings- og ejendomsselskab med kontorer i Aarhus, København, Esbjerg og Hobro. Navnet 1927 Estate stammer fra det år, hvor den første ejendom blev tilføjet til den ejendomsportefølje, som i dag drives af 4. og 5. generation.

Udviklings- og ejendomsselskabet valgte for mere end tre år siden aktivt at kaste sig ind i arbejdet med bæredygtige tiltag herunder at DGNB-certificere deres ejendomsudviklingsprojekter.

DGNB-certificeringer har imidlertid deres begrænsninger, så selskabet ser frem til implementeringen af den nye EU-taksonomi, der forventes at sætte barren højt på flere parametre.

Vicedirektør Bünyamin Simsek fortæller om tidlig borgerinddragelse, med udgangspunkt i at naboerne i et projekt kender deres lokalområde bedst samt deler deres erfaring med opførelse af eget kontordomicil og 119 Micro Living boliger i Tilst.

Nye og moderne faciliteter tæt på naturen, der understøtter behandlingen af psykiatriske patienter

Psykiatrien i Region Midtjylland er i fuld gang med lægge planer for nye og mere tidssvarende rammer for “Ny Psykiatri i Viborg”, hvor de blandt andet får bedre faciliteter, bedre adgang til uderum, tættere sammenhæng mellem sengeafsnit, ambulatorier og kontorer og samtidig rykker tættere på det somatiske hospital.

De nye rammer til Regionspsykiatrien Midt i Viborg forventes at udgøre ca. 15.900 kvadratmeter nybyggeri og 4-5.000 kvadratmeter gårdhaver, omfatte 90 sengepladser til almen og retspsykiatriske patienter og have en samlet økonomisk ramme på ca. 631 mio. kr. (Aktuel prisindeks)

Plan og anlægschef Hans Pedersen fortæller om visionerne for de fysiske rammer, hvor patientens behov og behandling kommer i centrum samt at der efter planen snart inviteres rådgivere til prækvalifikation med efterfølgende rådgiverudbud.

I det attraktive område på Nordlandsvej i Vejlby-Risskov opfører Brabrand Boligforening nu 105 familieboliger, som en del af et større boligprojekt i samarbejde med den private investor Nordland Invest

Midt i en brydningstid – ambitiøse transformationer og nybyggerier

Siden vedtagelsen af den første helhedsplan for Gellerup og Toveshøj er der sket gennemgribende forandringer og i de kommende år vil flere boligblokke blive revet ned og give plads til mere end 600 nye rækkehuse, mere end 1200 lejligheder og næsten 50.000 m2 erhvervsbyggeri.

Herudover er der planer om at bygge flere nye kulturinstitutioner og etablering af grønne områder.

Projektchef Jens Martin Møller fortæller, om nogle af de renoveringsprojekter og nybyggeri, som Brabrand Boligforening har i støbeskeen de kommende år og hvordan opdeling i mindre kvarterer med hver sit særtræk skal være med til at give beboerne et bedre tilhørsforhold til de enkelte områder.

Dialog og netværk

Mellem oplæggene vil der være mulighed for at komme i dialog med dagens talere og netværke med de øvrige deltagere. I pauserne kan oplægsholdere og deltagere nyde den hyggelige og afslappede atmosfære og få lækre smagsprøver med årstidens råvarer fra restauranten, som er kendt for at kræse med kærlighed for detaljen.

Har du en kollega, god relation eller samarbejdspartner, som ikke tidligere har oplevet en af vores bygge- og anlægskonferencer, kan du også få en VIP-billet til dette arrangement, som du kan videresende kvit og frit, så I kan deltage sammen.

Program

12.00 Frokost

12.50 Velkomst af Building Network 

13.00 Et vartegn på morgendagens kontorbyggeri
v/ Tegnestuechef Morten Sparvath Thomassen, Ejendomsselskabet Olav de Linde

13.25 Nye og moderne faciliteter tæt på naturen, der understøtter behandlingen af psykiatriske patienter
v/ Anlægs- og planlægningschef Hans Salling Petersen, Region Midtylland

13.50 Stor udvidelse af AROS med nyt underjordisk galleri
v/ Bo Stærk, Projektdirektør i Cowi

14.15 Netværk med de første talere og deltagere

15.10 1927 Estate arbejder for langsigtede løsninger og beboerrelationer
v/ Vicedirektør Bünyamin Simsek, 1927 Estate

15.35 Midt i en brydningstid – ambitiøse transformationer og nybyggerier
v/ Projektchef Jens Martin Møller, Brabrand Boligforning

16.00 Netværk med de sidste talere og deltagere

16.30 Afrunding 

Deltagerliste

1927 Estate Bünyamin Simsek
Airteam a/s Benny Holm Kristensen
Altiflex Henrik Carstensen
Arkil Leif Thomsen
Atiproject Livia Costantino
BMS A/S Per Thorsen Christiansen
Brabrand Boligforening Jens Martin Møller
Brunata A/S Martin Sass
Brøndum A/S Kasper Stjernegaard
Building Network Mickey Lund
Building Network Henrik Tangø-Brandt
Byblomst Mette Lorentzen
Bytømmeren Jesper Finderup
Cowi Bo Stærk
CP Svend Drejer
DKTV Dennis Rønberg
Dovista A/S Allan Vinther
Ejendomselskabet Olav de Linde Morten Sparvath Thomassen
Enemærke & Petersen a/s Claus Kjøngerskov
eviShine A/S Morten Halberg
Exhausto A/S Peter Hartmann
Forenom ApS Julie Hansen
Honeywell Flemming Thinggaard
HSHansen a/s Mona Berg Jacobsen
iBinder Danmark Jonas Vangsgaard Erichsen
INTERLEX Advokater Thomas Heintzelmann
Kuben Management A/S Lars Faber
NCC Danmark A/S Jacob Skjellerup
Per Aarsleff A/S Peter Willemoes
Rambøll Danmark A/S Mikael Terp Paulsen
Region Midtjylland Trine Christensen
Region Midtjylland Hans Salling Petersen
Rehau Ole Baltzersen
Skala architecture Trine Vermund
SKO Consult Søren K. Overgaard
TDC NET Nicholas Krabbe
TMP Arkitektur ApS Thomas Meldgaard Pedersen
WSP Danmark A/S Peter Bornhardt
Züblin Karsten Skettrup
AA Euro Recruitment Group Karolina Hansen

Foto: Building Network

Tilmelding

Arrangementet er åbent for medlemmer af Building Network og gæster, som har tilmeldt sig ved at klikke på knappen herunder.

Såfremt din virksomhed ikke er medlem af Building Network har du mulighed for at købe

  • en fysisk eller digital billet for DKK 3.000 + moms 
  • et årligt Flex klippekort for 9.000 + moms. hvor du eller dine kollegaer får “fire klip”, der giver mulighed for at deltage fysisk og digitalt til fire udvalgte regionale netværkskonferencer.
  • eller et årligt BOOST medlemskab for for 15.500 + moms, hvor du eller dine kollegaer får fysisk og digital adgang for 1 person pr. regional konference.

Billetter kan indenfor 30 dage modregnes i et af vores medlemskaber. 

Læs mere om, hvordan Building Network hjælper dig med faglig viden om kommende bygge- og anlægsprojekter samt adgang til relevante aktører, så det bliver nemmere at få nye kunder og samarbejdspartnere her:

Foto: Ulrik M. Eriksen, SEES media

På vores konferencer:

– benytter vi ekstra store lokaler og bordopstilling, der sikrer ekstra god afstand mellem deltagerne
– står der håndsprit på alle borde
– er der ekstra fokus på rengøring af overflader og udsatte kontaktflader
– bruger vi personlige redskaber eller portionsanretninger samt drikkevarer på flaske
– sikrer vi øget filtrering af indeluften med HEPA-filter både før og under arrangementet, som reducerer bakterier og luftbåren vira

Foto: Building Network

Få ekstra eksponering før, under eller efter vores konferencer

Building Network’s unikke netværksform med korte indlæg og ekstra lange netværkspauser giver os mulighed for at øge medlemsplejen yderligere. Sidste år fik medlemmerne mulighed for at synliggøre deres gode historier og nyheder kvit og frit på Building Network’s forskellige portaler.

I år kan to virksomheder fremvise deres innovative kompetencer og produkter med et regionalt partnerskab, der giver øget eksponering både fysisk og virtuelt før, under og efter vores eksklusive konferencer.

Læs mere, hvordan du får større synlighed over branchens aktører. 

Foto: Building Network

Offentliggørelse af deltagerliste, billeder og video samt formidling af kontaktoplysninger 

Ved tilmelding til vores netværkskonferencer giver du normalt samtykke til at dit navn, virksomhed, titel og link til din LinkedIn profil bliver vist på den foreløbige deltagerliste på buildingnetwork.dk før, under og efter hvert arrangement samt at foto og evt. video offentliggøres fra arrangementet.

Deltagerlisten sendes endvidere ud med navn, virksomhed og titel på mail til alle de tilmeldte og samarbejdspartnere 1-2 dage før arrangementet samt uddeles i en printet udgave til arrangementet.

Såfremt du ikke ønsker, at vi synliggør og deler dine kontaktoplysninger med deltagere, arrangører eller konferencesteder, som vi afholder arrangementet i samarbejde med og offentliggør billeder eller evt. video af dig, bedes du venligst give os besked til os på contact@buildingnetwork.dk.

 

Detaljer

Dato:
10. oktober 2022
Tidspunkt:
12:00 - 16:30

Arrangør

Building Network
Telefon:
+45 93 85 75 75
E-mail:
ml@buildingnetwork.dk
Hjemmeside:
buildingnetwork.dk

Sted

Ecopark
Bautavej 1A
Aarhus V, 8210
+ Google Maps
Telefon:
87 44 79 00
Hjemmeside:
http://www.ecopark.dk/

Arrangementer

Seneste nyt