I 2016 indfører Næstved Kommune nye indkøbsmetoder for håndværksarbejde. Kommunen er derfor vært for to info-møder om rammeaftalerne for de mindre håndværkerydelser (op til 50.000 kr.). Næstved vil indgå 44 rammeaftaler med håndværkere, fordelt på 11 fagentrepriser og fire geografiske distrikter i kommunen. Der er tale om, at et identisk møde holdes to gange: Tors. 10/12 og tors. 17/12. Begge gange kl. 15.00-17.00 og begge gange hos Næstved Kommune, Rådmandshaven 20 (mødelokale 2), 4700 Næstved.
Tilmelding hos Peter Fjerring i Næstved Erhverv på pfj@naestvederhverv.dk
Download præsentationen fra kommunens informationsmøde den 23. november:
Nye indkøbsmetoder for håndværksarbejde
Der er ikke krav om mødeforberedelse – men da mødet har karakter af en workshop, hvor man går derfra med et aflagt bud på prækvalifikationen, kan man med fordel medbringe dette:
Følgende officielle dokumenter, gerne indscannet:
– Registreringsbevis
– Dokumentation for autorisation, gælder kun fagentrepriserne ”VVS (eksklusiv ventilation) og blikkenslager”, ”El-installationsarbejde” og ”JBK (jord, beton og kloak)”.
Tilbudsgiverne vil i systemet blive bedt om at udfylde bilag omkring gæld til det offentlige, finansielle oplysninger (soliditetsgrad), sammenlignelige referencer, samt en generel virksomhedsprofil, se nedenstående bilag 1-3, virksomhedsprofilen udfyldes i systemet. Tilbudsgiverne vil allerede nu have mulighed for at registrere sig online og se de forskellige fagentrepriser her: https://eu.eu-supply.com/ctm/supplier/publictenders?B=NK
Bilag 1 – Tro og love erklæring
Bilag 2 – Finansielle oplysninger
Da anmodningen om prækvalifikation foregår online, vil det være en stor hjælp, hvis I har mulighed for at medbringe egen bærbar computer til mødet.
Men som sagt: Der er ikke krav om at medbringe alt dette, man er også velkommen til ordne papirarbejdet derhjemme efter mødets afholdelse.
