Onsemiro på markedet med banebrydende keramisk maling

Bygge- og anlægsbranchen kan glæde sig over, at det i fremtiden er muligt at tilbyde deres kunder en unik banebrydende keramisk maling fra den sydkoreanske virksomhed Onsemiro. Malingen er miljøvenlig og energibesparende og indeholder en række unikke egenskaber samtidig med, at prisen er yderst konkurrencedygtig.

Det er en gruppe kemiingeniører i Onsemiro, der efter 17 års forskning har udviklet malingen, der er blevet grundigt testet og godkendt af Sydkoreas teknologiske institut. Målet for Onsemiros ekspertgruppe har været at udvikle en miljøvenlig maling, der fokuserer på sundhed, bakteriebekæmpelse – og på at spare energi.

Agenturet og ejerskabet over Onsemiros keramiske maling i Danmark er landet i hænderne på direktør Charlotte Daugaard, der er i fuld gang med at lancere og introducere det nye produkt med patenteret teknologi på det danske marked. Charlotte Daugaard er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før Onsemiros keramiske maling findes inden- og udendørs i masser af private og offentlige bygninger. Det skyldes produkternes høje kvalitet, prisen og de sundheds- og miljømæssige fordele.

Kvalitet for pengene
– Jeg oplever en utrolig stor interesse for malingen og dens unikke egenskaber blandt de virksomheder, som jeg har holdt møder med.  Alle spørger naturligvis, hvad malingen koster. Svaret er ganske enkelt, at vi er superstærke på prisen per kvadratmeter, fordi malingen produceres ude i Sydkorea, hvor lønningerne er lave, og fordi jeg har forhandlet mig frem til nogle fremragende priser. Vi kan derfor tilbyde et højkvalitetsprodukt til meget konkurrencedygtige priser, understreger Charlotte Daugaard.

Onsemiros keramiske maling findes i tre kategorier – Onsemiro Indoor, Onsemiro Outdoor og Guardtech. Sidstnævnte er udviklet specielt til køle- og frostrum, hvor der er risiko for kondens. Fælles for alle tre produkter er, at de indeholder en keramisk grundbase og et naturligt forekommende mineral ved navn titandioxid, der tilsammen skaber en unik kemisk reaktion, der blandt andet gør malingen miljøvenlig, energibesparende, organisk nedbrugende, støjdæmpende og brandhæmmende. Produkternes særlige egenskaber gør, at de kan bruges på stort set alle indendørs- og udendørs overflader.

– Der er faktisk ingen grænser for, hvilke private og offentlige lokaler og bygninger, der kan anvende malingen. Hospitaler, skoler, børnehaver, kontormiljøer, kantiner, værksteder og alle typer af lokaler og bygninger, hvor man ønsker at sætte fokus på sundhed og miljø kombineret med, at man både på kort og lang sigt vil spare penge, forklarer Charlotte Daugaard.

Building Network åbner dørene
En af de platforme, hvorfra Charlotte Daugaard har travlt med at introducere de tre nye keramiske produkter fra Onsemiro, er via erhvervsnetværket Building Network.
– Jeg har været medlem i et halvt år, og er overvældet over de fantastiske engagerede og åbne mennesker, jeg har mødt i netværket, og hvor positive folk har taget imod mig og Onsemiros produkter. Jeg har fået mange nye spændende kontakter på netværkskonferencerne og masser af gode input og ideer fra folkene bag Building Network til, hvordan jeg kan få Onsemiro ud på det danske marked

Charlotte Daugaard er ikke i tvivl om, at hun sidder inde med et unik produkt. Hun er glad for, at hun valgte at tage springet sidste år og sige ja tak, da hun gennem en kontakt på den sydkoreanske ambassade fik et tilbuddet om at få agenturet for Onsemira i Danmark og resten af Europa.
– Jeg går meget op i miljø og økologi, så på det personlige plan betyder det utrolig meget for mig, at jeg kommer til at stå i spidsen for at sælge et produkt i Danmark, der bidrager til at forbedre miljøet, sundheden og indeklimaet for os danskere, siger Charlotte Daugaard.

Ved at få de sidste aftaler på plads
Næste skridt på vejen for Charlotte Daugaard og Onsemiro i Danmark er komme ud til de mange virksomheder, der viser interesse. Og så skal Charlotte have de sidste praktiske aftaler om branchecases på plads. Charlotte Daugaard fortæller, at hun er optimistisk og ved, at produkterne fra Onsemiro får stor succes ude på det danske marked.
– Mit netværk vokser og vokser, og det samme gør interessen for at vide mere om Onsemiros produkter. Jeg får hjælp og opbakning gennem mit netværk og fra folkene bag Building Network til at brande og udbrede kendskabet til malingen. Så lige nu er der kun en vej, og det er fremad og udover stepperne, siger Charlotte Daugaard, der inviterer alle til at gå ind på Onsemiros hjemmeside www.onsemiro.dk. og læse mere om deres produkter.